Tak til
|
|
|
|
|

05/05 2023 Berusere fulgt hjem
Fakta i Nørregade i Grenaa har haft den tvivlsomme fornøjelse at have besøg af en 45-årig mand, der var så fuld, at han lå og ofrede indholdet af sin mavesæk ud på gulvet i butikken. Politiet blev tilkaldt, og de var så venlige at følge den stærkt berusede mand hjem til hans adresse, hvor han så kunne sove rusen ud.
Samme dag om aftenen måtte ordensmagten tage sig af endnu to af slagsen. Begge to kvinder, som »sejlede rundt« i Lillegade i Grenaa. Kvinderne var henholdsvis 35 år og 44 år gamle, og den yngstes opførsel var af en sådan beskaffenhed, at den reddede hende en overnatning i »hullet« på Grenaa Politigård. Først næste dags morgen blev hun sluppet løs igen. Den ældste blev ligeså stille trillet hjem af Falck, som var blevet tilkaldt, fordi man i første omgang troede, at der var tale om svær, akut sygdom. Det var det ikke!
Lørdag aften i forrige weekend var den også helt gal med fulderik. Igen var der tale om en kvindelig beruser - og en meget ung af slagsen, idet hun kun var 17 år. Hun henvendte sig selv ved hovedindgangen på Grenaa Sygehus. Politiet og skadefunktionen på stedet blev enige om, at det var bedst, at den kraftigt påvirkede unge pige blev kørt til undersøgelse på Randers Centralsygehus i stedet for. Og sådan blev det!
Kilde: Grenaa Bladet
/jimmi
|
|
|
Tak til
|
|
|
Nyhedsstrøm | Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemmeside. |
Net Nyt | Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her
Download programmer for sikring af din PC - her
Brug for antispam til din mailserver - antispam
|
|