»Min far og mig – 80 år som skorstensfejer«
Den 10. november 2004 udkom bogen »Min far og mig - 80 år som skorstensfejere«. Der er tale om en lokal erindringsbog af skorstensfejermestrene Aage og Erling Mogensen. Bogen er udgivet på Forlaget Djurs Gruppen - Djurs Gruppen Grafisk Support - ved Dan Harrestrup.
skorstenfejer-bog
|
Bogen blev på udgivelsesdagen præsenteret på Djurslands Museum i Grenaa, hvor museumschef Brita Mosdal - udover et eksemplar af bogen - endvidere tog imod Erling Mogensens legitimationskort - der er lavet i uforgængeligt messing - hans og farens svendebreve, en gjordlås/bælte og Erling Mogensens fars ur, som Aage Mogensen i sin tid fik for at have reddet sin mesters liv i en kritisk situation. Brita Mosdal takkede for donationen, og kvitterede ved dels at give en kort historisk gennemgang af skorstensfejer-fagets historie samt levere en oplæsning af H. C. Andersen-eventyret »Hyrdinden og Skorstensfejeren«.
De første beskrivelser af skorstensfejerne dukker op i 1600-tallet, og det var sandt for dyden ikke et højagtet hverv. Det var rakkerne, de usleste og mest ringeagtede mennesker i samfundet, der havde denne lidet misundelsesværdige opgave med at rense kakkelovne og skorstene. »Slig syssel er kun for uærlige mænd, og vogt dig for rakkerens besøg i dit hus. Ting kan nemt blive fjernet.«, lyder en beskrivelse af skorstensfejerne fra den gang. Oprindeligt var det således et uærligt arbejde og blev passet sammen med job som bøddel og natmand. Der er heldigvis sket ændringer i positiv retning for faget siden dengang.
I bogen fortæller de to generationer i faget - Aage og Erling »Mugge« Mogensen - om oplevelser, som for nye generationer kan virke uvirkelige og skræmmende, men som levende beskriver udviklingen i faget for far og søn over en periode på cirka 80 år. Én ting er helt sikkert: Når man har læst bogen, så ved man en hel del om, hvad det vil sige at være skorstensfejer.
Kom begge ind i
faget ad omveje
Erling Mogensen skriver som følger i forordet til bogen:
– Det stod nok ikke skrevet ved hverken min fars eller min vugge, at vi skulle være skorstensfejere, men skæbnen og tilfældighedernes spil gjorde, at sådan blev det. Min far ville gerne have været på Ryomgård Realskole, men det var dengang kun for rige folks børn, så efter konfirmationen kom han i lære som blikkenslager, beretter Erling Mogensen.
Det gik ikke så godt og mester og lærling skiltes i fred og fordragelighed efter blot et halvt år. Aage Mogensen kom så ad omveje i lære som skorstensfejer hos skorstensfejermester B. Møller i Grenaa. Han har omhyggeligt med kuglepen, i en gammel protokol, nedskrevet sine erindringer, og »Mugge« lader derfor sin far selv fortælle om sit liv som skorstensfejer og brandinspektør i bogen. Sidstnævnte job havde Aage Mogensen til han blev 70 år.
Ville være noget
stort som helt ung
Erling Mogensen tog for sin del realeksamen i Dronninglund i 1947, og anede som så mange unge mennesker ikke hvad han skulle lave. Men noget stort skulle det være. En studenter-eksamen mente Aage Mogensen ikke der var råd til, så i stedet kom »Mugge« i lære på Grenaa Motorfabrik - med henblik på senere at læse videre til ingeniør eller maskinmester. Mødet med en krasbørstig smed, der skældte og smeldte tidligt og silde, og en ældre maskinarbejder, der havde stået ved den samme boremaskine i 27 år, fik dog den unge mand på helt andre tanker!
– Sæt jeg ikke kunne klare at læse videre og så skulle stå der i 27 år! Jeg var mindst lige så bange for min far som for smeden, men min far var blevet konstitueret som skorstensfejermester i det vi i dag kalder Nørre Djurs, og manglede arbejdskraft, så han var medgørlig, beretter Erling Mogensen.
Erling Mogensen kom dermed i gang med at feje skorstene for sin far - med formaninger rungende i hovedet i retning af, at hos ham rendte man altså ikke af pladsen - og prøvetiden var tre måneder!!
– Jeg havde aldrig drømt om at blive skorstensfejer, men som min far sagde: »Du må hellere blive nr. 1 blandt skorstensfejerne end nr. sjok blandt ingeniørerne«. Og det er så årsagen til, at jeg kunne fortsætte med at skrive erindringer, hvor min far slap, beretter Erling Mogensen, der i 1964 blev udnævnt til skorstensfejermester i landets nok mindste skorstensfejerdistrikt. Forhenværende politimester i Grenaa, Ebbe Tønnesen, var ikke tilfreds med skorstensfejningen på Anholt og ønskede, at Aage Mogensen skulle overtage det. Anholt var dengang en selvstændig kommune, og da Aage Mogensen mente, at det alligevel blev sønnen, der skulle passe det, så kunne man lige så godt ansætte »Mugge«, som derved blev ansat som mester i Randers amts 13. Skorstensfejerdistrikt - med ansvaret for skorstensfejning af cirka 100 helårshuse og 200 sommerhuse på Anholt. Og dermed nok landets mindste skorstensfejermester. I 1973 var han dog så heldig at få Grenaa og Nørre Djurs kommuner indlemmet i distriktet - og så begyndte det jo at ligne noget. Erling Mogensen har i dag ladet sig pensionere fra faget, men man kan møde ham i fuld skorstensuniform på lørdag den 27. november, hvor han vil sælge/signere sin erindringsbog i et hjørne af Djurslands Museum. Det sker i forbindelse med muséets store julemarkeds-arrangement denne dag.
Bogen er rigt illustreret og koster 150 kroner. Den kan købes hos Kvickly i Grenaa, på Djurslands Museum og hos SuperBrugsen i Glesborg.
Forhenværende skorstensfejermester Erling »Mugge« Mogensen har fået udgivet sine og faderen Aage Mogensens erindringer. Bogen blev præsenteret på Djurslands Museum den 10. november, hvor museumschef Brita Mosdal takkede ikke blot for bogen, men også for en fin donation i form af faderens ur, et legitimationskort i messing og et skorstensfejerbælte med original gjordlås.
Kilde: Grenaa Bladet
/jimmi