Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

First Stop i Grenaa kan levere dæk der kan køre videre selvom de er punkteret

Først var der sikkerhedsselen, så ABS, så airbags og nu Run Flat Tyres (RFT) dæk der kan køre videre selv om de er punkteret. En teknologi der nu også fås i Golf-klassen, når BMW til september lancerer den nye 1-serie, hvor man har valgt at tage et teknologisk forspring i forhold til konkurrenterne ved at gøre netop RFT til standardudstyr.


First stop dæk
First Stop i Grenaa er i 2004 certificeret til at håndtere fremtidens Run Flat dæk.
Run Flat Tyres (RFT) er dæk, der kan køre videre selv om man punkterer. Det vil sige, at man undgår en række farlige situationer i forbindelse med punktering i høj fart. Det er muligt at køre videre med 80 km i timen på de såkaldte Run Flat dæk.
Det er Formel 1 dækproducenten Bridgestone, der står for den sidste nye teknologi inden for sikkerhed til biler. Teknologien giver også nye designmuligheder, og man sparer brændstof, da det ikke er nødvendigt at have et reservehjul i bilen.
Det er ikke svært at se, hvorfor flere og flere bilfabrikanter monterer RFT-dæk på deres nye modeller. Den første sikkerhedsfordel er, at hvis en bil under kørslen pludselig mister trykket på et eller flere dæk, gør RFT det muligt for føreren at bevare kontrollen over bilen og derved undgå en livsfarlig situation. For det andet sætter RFT-dæk føreren i stand til at køre videre og væk fra risikozonen i stedet for at udsætte sig for fare ved at forsøge at skifte dæk i vejkanten, siger Peter Poulsen fra First Stop i Grenaa, der fra i år er klar til at tage imod den nye type sikkerhedsdæk
En sidegevinst er, at RFT ofte reducerer vægten, fordi systemet eliminerer behovet for at medbringe et reservehjul. Naturligvis giver den ekstra plads, som bliver til rådighed, når der ikke længere er behov for at medbringe det traditionelle reservehjul, nye designmuligheder for fabrikanten, ligesom den giver mere plads til bagage. Et indbygget system til overvågning af dæktrykket (TPMS-system) er obligatorisk ved al montering af RFT-dæk.
BMW valgte allerede i den tidlige udviklingsfase af 1-serien at gøre RFT til standardudstyr, så affjedring og undervogn er afstemt til netop at køre med RFT dæk, som har nogle lidt andre egenskaber end almindelige dæk. En helt konkret kravspecifikation er stillet til bl.a. Bridgestone, og resultatet er nogle dæk, der 100 procent understøtter de fremragende køreegenskaber i den nye 1-serie, pointerer kommunikationschef Bjarne Petersen fra BMW Group Danmark
Bridgestone har været banebrydende inden for Run Flat-teknologien og udstyrede således Porsche 959 med RFT-teknologi helt tilbage i 1986. Siden da har Bridgestone arbejdet på at forfine teknologien og har efterfølgende leveret RFT-dæk til fabriksmontering på BMW Z8, Lexus SC430 og BMW 7-serien. I 2003 blev BMW 5-serien og BMW Z4 udstyret med RFT-udgaven af Bridgestones nye flagskibsmodel, Potenza RE050, og fra 2004 fås den nye BMW 6-serie ligeledes med RE050 RFT.

Kilde: Grenaa Bladet

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam