Af Kirting Olesen
Direktør i Sparekassen Midtdjurs
Lige nu er der stor fokus på boliglån med loft over den variable rente. I Sparekasen Midtdjurs er der intet nyt i denne type lån. Sparekassen har tilbudt Totalkredits BoligXlån med loft over renten lige siden år 2000.
Lånet adskiller sig dog væsentligt fra de nye lån på markedet ved at have et renteloft, som slipper igen, når renten falder.
Et renteloft skal beskytte boligejerne, ikke binde dem. BoligXlån med loft over renten tillader for eksempel, at renten falder igen, så man får fuldt udbytte af et senere rentefald.
Normalt er renten på lån med variabel rente en del lavere end renten på de fastforrentede lån. Men det betyder ikke, at den altid vil holde et lavt niveau.
Netop i år 2000, da vi introducerede BoligXlån med loft over renten, steg renten faktisk op over de 6 procent.
Det var dog kun en kort periode, at renten var så højt oppe. Lige siden har den variable rente ligget langt under loftets niveau, der nu er på 5,68 procent.
Netop det, at renten faldt igen, viste styrken ved BoligXlån, for vores kunder blev ikke bundet til en ny, høj rente.
Skal – skal ikke
Renten (den såkaldte Cibor 6 måneder) er lige nu nede på omkring 2,3 procent (uden tillæg), så mange har svært ved at beslutte, om et renteloft er en god idé.
Det er klart, for det afhænger helt af den enkeltes økonomi og ønske om tryghed. Derfor kræver sådan en beslutning personlig rådgivning, og her kommer vores lange erfaring med denne type lån kunden til gode.
Sparekassen Midtdjurs i Ryomgård benytter Totalkredit til realkreditlån, netop fordi al rådgivning og sagsbehandling så sker hos den kunderådgiver, som man kender i forvejen.
Faktaboks
Korte facts om BoligXlån med loft over renten:
1. Sparekassen Midtdjurs har haft BoligXlån med loft over renten i fire år
2. Bag BoligXlån står Totalkredit, hvis lån kun tilbydes i lokale banker, sparekasser og andelskasser
3. BoligXlåns renteloft tillader også, at renten falder igen – loftet beskytter uden at binde
4. BoligXlåns renteloft er kun på 5,68 procent inkl. tillæg
5. Tillægget på renten er kun på 0,35 procentpoint p.a. – det kan ses som en forsikringspræmie mod ubehagelige overraskelser
6. BoligXlånets renteloft træder i kraft, når renten (Cibor 6 måneder) overstiger 5,25 procent
7. Loftet gælder til og med 1. januar 2015
Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs
/jimmi