Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

strukturdebat: Midtdjurs samarbejder på mange fronter med Grenaa

men gifter sig
med Rønde, Rosenholm og Ebeltoft?
Den fattige kommune - Midtdjurs Kommune - vil lægges sammen med de rige kommuner på Djursland.


Det får mig til at tænke på evangelisten Lukas i 16. kap. 19/31 om den rige mand og Lazarus, der jo fik en anden afslutning for ham, der solede sig i mammon, mens Lazarus blev den, der kunne nyde den fattiges sejrrige Pauluner.
Det kan godt være, at vi er fattige i vores lille kommune, men der kommer en dag efter sparsommelighed. Vi har haft et aldeles fortrinligt samarbejde med Grenaa Kommune igennem tiden. Tag blot sygehus-affæren, hvor folk i samlet flok bakkede Grenaa’s fornuftige ønsker op. Rensningsanlægget ved Fornæs, ja, der er vi, hvor vi bor, faktisk på forkant med udviklingen på området. Pumpeanlægget lige udenfor vores dør fungerer udmærket - takket være Grenaa. Der er - efter hvad jeg har fået at vide - bygget 14 pumpeanlæg fra Midtdjurs til Grenaa. Pris pr. stk. 1,5 mio. kroner.
21 mio. kroner er der således lagt i dette yderst fornuftige samarbejde. Den »rige« kommune - Rosenholm - spiller i øjeblikket med fordækte kort. Der skal i den nærmeste fremtid bygges rensningsanlæg for Hornslet og Mørke. Skal vi i vores armod og fattigdom være med til at betale dette i form af højere skatter på ejendomme. Skattestoppet gælder jo ikke for ejendomsskat. Nej, lad os dog gå sammen med Grenaa i stedet for. Alt andet er galimatias.
Kære kommunalpolitikere i Midtdjurs: Lad være med at lade Jer forblænde af Rønde Kommune, der uden blusel snuppede området ved Ugelbølle fra Mørke Kommune i sin tid. Skatteregionen får sit hovedsæde i Grenaa, og ingen skal bilde mig ind, at Lars Løkke Rasmussen vil kræve, at kommuner uden for Grenaa skal have lov til at levere arbejdskraft til dette skattecenter. Enhver so synes jo bedst om sine egne grise. Så derfor - kære medborgere i Midtdjurs - kræv den folkeafstemning om tilhørsforhold. En stor Djurslands-kommune ville kunne blive en pendant til Århus-området. Så vil vi ikke længere stå svækket, men styrket.
Ebeltoft Kommune har mange udenlandske turister - fint nok. Men konkurrencen fra de nye europæiske turist-markeder blive stenhård, og mange potentielle Ebeltoft-turister vil givet finde vej til disse mere pris-billige markeder i fremtiden. Og man bør vel nok også notere sig, at når elever fra Ebeltoft og Midtdjurs skal gå i 10. klasse eller på handelsskole eller i gymnasiet, så kører de ikke til hverken Hornslet eller Rønde. De kører til Grenaa, hvor der ligger nogle glimrende skoler desangående.
H. C. Andersen skal snart fejres, og tænk sig hvis vi dummer os. Så vil Midtdjurs Kommunes svanesang blive en ny udgave af eventyret om »Den Grimme Ælling«. I den nye udgave bliver der ikke tale om en afsluttende forvandling til en smuk svane. Ællingen forbliver grim! Indenrigsministeren taler så smukt om nærdemokrati. Lad os følge denne udtalelse til dørs med en folkeafstemning. Mit valg-slogan vil i den lykkelige situation blive: Én Djurslands-kommune - eller kaos!

Med venlig hilsen
Fhv. overlærer
Kay Ove Nielsen
Engparken 33
8550 Ryomgård

Kilde: Grenaa Bladet

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam