Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Isenkræmmer Chr. Reventlow Poulsens Fond har uddelt legat-portioner for 60.000 kroner

Siden år 2000 har det været en årligt tilbagevende begivenhed, at der den fredag, der ligger tættest på den 30. november, bliver uddelt legat-portioner fra Isenkræmmer Chr. Reventlow Poulsens Fond. Senest skete dette fredag den 26. november i Kulturhuset Pavillonen, hvor fonden uddelte 4 legat-portioner á 15.000 kroner.


Den 30. november er en vigtig dato i den forbindelse, eftersom det er afdøde isenkræmmer Chr. Reventlow Poulsens fødselsdag. Det, at man holder fast ved, at legat-uddelingen skal ligge på en fredag, er udelukkende af praktiske årsager, således at så mange som muligt af legat-modtagerne og deres nærmeste pårørende kan møde op til denne højtidelighed, som altid foregår i »Det Grønne Rum« i Kulturhuset Pavillonen.
Formanden for fonden, Iris Mols Nielsen, kunne indledningsvis fortælle, at familien Reventlow Poulsen har drevet isenkræmmer-virksomhed i Storegade i Grenaa igennem cirka 100 år. Og at Fru Poulsen, efter at hendes mand døde som 67-årig, besluttede, at der skulle oprettes en fond i hans navn, og at denne fond skulle uddele legater til unge fra Grenaa og omegn, der er under videreuddannelse samt til medicinske forskningsprojekter. Der blev dog ikke uddelt midler til forskning i år, men udelukkende legater til unge under videreuddannelse fra Grenaa og omegn.
Fru Poulsen døde i 1986, og umiddelbart derefter blev Isenkræmmer Chr. Reventlow Poulsens Fond oprettet. Ejendommen i Storegade blev afhændet i 1999, hvorefter fonden begyndte at dele ud af formuen. I år har fonden modtaget henved 70 ansøgninger, og legatkomitéen har så efterfølgende fundet fire værdige modtagere, der alle var til stede ved legatuddelingen i Kulturhuset Pavillonen fredag den 26. november.
– Det er en stor glæde, at vi hvert år kan uddele disse ikke helt små legat-portioner til unge under videreuddannelse, som har rødder her i Grenaa, sagde Iris Mols Nielsen blandt andet i forbindelse med legatoverrækkelsen. Legat-komitéen var endvidere repræsenteret ved suppleanten Tom André Jensen og advokat Henriette Lühne. Der var 15.000 kroner til hver af de følgende fire personer:
– Tanja Janerka - pædagogstuderende på 3. år med tegnsprog som speciale. Heri indgår blandt andet et specialpratikophold på en skole i Tromsø i Norge.
– Christian Hansen - arkitektstuderende på 4. år. Først 2 år i Århus, derefter 1 års studie i virksomhedsøkonomi i Stockholm. Har valgt at gøre arkitektstudiet færdigt i Stockholm, hvor han netop er startet på det 4. år af den 5-årige uddannelse.
– Lene Hee Christensen - medicinstuderende på 3. år i Århus.
– Mette Hee Christensen - jurastuderende på 2. år i Århus.
De fire personer yderst til venstre har hver især fået en legat-portion på 15.000 kroner fra Isenkræmmer Chr. Reventlow Poulsens Fond. Forrest ses Lene Hee Christensen og Mette Hee Christensen, og bag ved dem ses Christian Hansen og Tanja Janerka. De fire legat-modtagere flankeres af to medlemmer fra legat-komitéen, Tom André Jensen og Henriette Lühne. Legat-uddelingen fandt sted i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa fredag den 26. november.

Kilde: Grenaa Bladet

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam