Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Sikken voldsom trængsel og alarm – ved Djurslands Museums julemarked!

Djurslands Museums årlige julemarked blev påny noget af et tilløbsstykke. Muséet inviterede til »Jul i Den Gamle Købmandsgård« lørdag den 27. november, hvor store som små museumsgæster mellem kl. 11.00 og 15.00 kunne forlyste sig ved allehånde udstillinger og aktiviteter. Og det gjorde de så i stort tal.


Muséets store og flotte togbane kørte lystigt under ledelse af »Banestyrelsen«, FDF’erne lavede julekonfekt og juledekorationer, mens FDF’s orkester underholdt med julemusik. Papirklip med julen som tema og undervisning i Den Gamle Skolestue var også en del af programmet. I skolestuen kunne man således møde den gamle skolemester i Aksel Kondrups skikkelse, og han havde sit hyr med at holde styr på specielt to af »eleverne«, nemlig selveste julemanden (Sven-Erik Schmidt) og hans lærling Umulius (Marx Jøns). De to amatørteater-skuespillere var nemlig også i aktion i forbindelse med dette års museums-julemarked i Grenaa, hvor man også kunne få sig en cykeltur på en »Væltepeter« i museumsgården.
Rundt omkring i muséet kunne man på dagen besøge forskellige små stande, hvor der var udstilling og salg af blandt andet Grenaa-julemærket ved Lions Club Grenaa, forhenværende skorstensfejermester Erling Mogensen solgte og signerede hans og faderen Aage Mogensens erindringsbog »Min far og mig – 80 år som skorstensfejere«, Kvickly præsenterede julevin, Grenaa Slagtehus var på banen med lækkerier til ganen og man kunne også smage på såvel mjød som gløgg, julekager og pebernødder. Rollespilsinstruktørerne fra Mols Bjerge og fægteudstyr og beklædning fra Middelaldersammenslutningen gav desuden det hele et ekstra historisk pift.
Muséet var naturligvis også selv på banen med en juleudstilling. Julelys og juletræer er temaet for dette års juleudstilling på muséet, og denne udstilling kunne også beses i forbindelse med julemarkedet forrige lørdag. I udstillingen er der pyntet 12 juletræer lige fra 1842 og op til 1990. Desuden har muséet bedt 3 forskellige personer - indehaverne af »Pretty Woman« og »Stagen« og kunstneren Morten Skovmand - om at pynte hver deres træ, som de synes, at et juletræ fra 2004 skal se ud. Nærværende juletræ er pyntet af Lise Lotte Hæstrup fra »Pretty Woman«. I forbindelse med disse tre 2004-juletræer kunne publikum stemme på det træ, som de hver især syntes var det flotteste, og her var det Hanne Sørensen fra »Stagen«, der løb med sejren. Blandt dem, der havde stemt på Hanne Sørensens juletræs-pyntning, er der blevet udtrukket en konkurrence-vinder, som dermed har vundet en julespilledåse. Vinderen af konkurrencen blev Jørgen Andersen, Møgelbjergparken 30 i Grenaa.
Der var naturligvis også en konkurrence for børnene. Her skulle man finde julenissen Julius Møller. Dem, der fandt ham, kunne så deltage i lodtrækningen om en julebamse. Vinderen af »Find Julius« blev Emilie Vilhelmsen, Mågevej 19 i Grenaa.

Kilde: Grenaa Bladet

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam