Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

AGF fik en kold afvasking i Grenaa Idrætscenter:

15 »kolde i kassen« af GIF’s nye
håndboldstjerne... Morten Kold!
3 hjemmekampe på 14 dage var lige hvad GIF’s Jyllandsserieherrer havde brug for. De har nemlig givet 6 point og en god målscore ovenikøbet. Den 3. sejr kom i hus mod AGF i Grenaa Idrætscenter søndag den 28. november, hvor GIF’s nye håndboldstjerne, ynglingespilleren Morten Kold, brillerede med hele 15 scoringer.


Alle 3 hjemmekampe er i øvrigt blevet vundet sikkert - på basis af godt forsvarsspil og spændende angrebshåndbold.
– Kampen mod AGF var ellers en kamp vi havde frygtet en smule. De stillede med Anders Hansen, der har spillet håndboldliga i både Skjern og Aarhus HK, samt den tidligere landsholdsspiller, Thomas Steen, der allerede i sin første aktion viste sit store potentiale ved at score med »den forkerte hånd« på hopskud, siger GIF’s træner Jens Ole Damgaard.
Allerede i 1. halvleg fik GIF sat sig sikkert på kampen, og holdet kunne gå til halvleg med en føring på 16-11.
2. halvleg blev dog mere spændende end GIF’erne brød sig om, idet AGF fik reduceret både til 22-20 og 24-22 inden hjemmeholdet til slut kunne trække fra og vinde med sejrs-cifrene 33-26.
Kampens helt store oplevelse var som allerede nævnt (igen) Morten Kold, der kun er 1. års yngling, men ikke desto mindre placerede 15 bolde i netmaskerne bag AGF’s målmand.
– Havde Morten haft lidt mere held i sprøjten kunne det sagtens være blevet til 18-20 mål. Det er en fornøjelse at se hvilket repertoire denne kun 17-årige spiller disker op med, ligesom det er glædeligt at se resten af holdet stille og rolig har fundet ud af at spille Morten fri til gode afslutninger. I de sidste 3 kampe har Morten således scoret 10, 12 og 15 mål - vi må håbe, han kan fortsætte udviklingen, siger Jens Ole Damgaard.

Stærkt forsvarsspil
Kampen var en helstøbt holdpræstation, hvor der blev gået til den i forsvaret, som blev styret flot af Alf Sørensen og Bjarne Mortensen. Også en flot indsats af Anders Agerholm, der efter en stor kamp desværre blev skadet og måtte udgå 15 minutter før tid.
I målet stod Troels Hansen flot i de første 40 minutter, hvorefter han blev afløst af Troels Jensen, der også fik lukket flot af. Ikke mindst da han snuppede et hurtigt opløb ved stillingen 24-22.
Holdet mangler nu kun en kamp før jul, som blev spillet - efter redaktionens slutning - søndag den 5. december ude mod HEI, der lå næstsidst før kampen mod GIF. Så målet for Grenaa IF var naturligvis at hente yderligere 2 point, således at holdet kan holde juleferie med »skindet på næsen« og en lille mulighed for at nå 2. pladsen - og derved kunne spille med om oprykning.
– Tak til tilskuerne for en god opbakning i 2. halvleg. God jul og godt nytår til Jer alle, slutter Jens Ole Damgaard.
Målscorerne mod AGF: Morten Kold (15), Mikkel Juul (6), Anders Agerholm (5), Brian Spliid (3), Bjarne Mortensen (2), Thomas Andersen (1) og Anders Sørensen (1).

Kilde: Grenaa Bladet

/jimmi


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam