Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

En tidlig julegave til Trustrup-Springerne!

Efter i flere år at ha’ slidt og slæbt med at skaffe tilstrækkelige økonomiske midler kunne Trustrup-Springernes forældreudvalg i sidste uge overrække springerne en ny fiber-springbane.
Banen ankom på en træningsaften, og springerne gav sig straks til at pakke ud sammen med deres trænere.



Fiberbanen gøres til obligatorisk springbane fra næste år ved mesterskabsstævner i spring-rytme gymnastik under Danmarks Gymnastik Forbund.
Springertruppen består i øjeblikket af 20 unge springere i alderen 10-16 år, som under ledelse af de tidligere TrustrupSpringere - Anne Mygind, Rikke Kirial, Jesper Kirial og Kim Lassen - træner 2 gange om ugen i Toubrohallen.
Selvom snart en halv sæson er gået, er det først nu, at der tages fat på deltagelsen i de forskellige mesterskabsstævner, så nye springere er velkomne.
Foruden mesterskabsstævner tager truppen også ud og giver opvisninger.
Efter 3-4 måneders træning er det nys overståede juleshow årets første opvisning. Showet afholdtes den sidste søndag i november i Møllehallen med mange tilskuere - mange af dem søskende, forældre og bedsteforældre til gymnasterne, som foruden Trustrup-Springerne talte 3 børnehold fra Trustrup-Ålsrode Idrætsforening og et opvisningshold fra Tirstrup-Balle Idrætsforening.
Foruden gymnastik bød showdagen også på bankospil og tombola med gevinster fra mange butikker og virksomheder i Trustrup og Grenaa. Denne gestus fra de handlendes side er forældregruppen særdeles glade for, da alle indtægter fra showet går til hjælp til en stadig fornyelse af springmateriellet.
Sæsonens første konkurrence foregik i Silkeborg i weekenden d. 3.-4. december, hvor den årlige Spring Cup blev afviklet. Her deltager de dygtigste springere fra hele landet, og stævnet betragtes da også som de uofficielle Danmarksmesterskaber.
Mere information om Trustrup-Springerne kan fås på hjemmesiden www.springerne.dk

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam