Der har været afholdt en bog-reception på Grenaa Egnsarkiv i anledning af to nye lokale erindrings-udgivelser. Det er »Det Historiske Udgiverværksted i Grenaa«, der står bag udgivelserne, som er forfattet af Inger Nygaard og Sigrid Buch Jacobsen.
Inger Nygaard og Sigrid Buch Jacobsen. De viser på billedet deres bøger frem
|
De viser på billedet deres bøger frem, og med på billedet er endvidere Inge Larsen og Bent Kjeldsen fra egnsarkivet, der begge har været med som praktiske grise i forbindelse med udgivelsen af de to bøger, der begge ligger til gennemsyn på Grenaa Bibliotek, hvor man også vil kunne købe bøgerne. Inger Nygaards erindringsbog hedder »Det hele startede i Lyngby«, mens Sigrid Buch Rasmussens hedder »Hvad lavede mormor«.
Det Historiske Udgiverværksted i Grenaa har eksisteret i 8 år. Formålet med udgiverværkstedet var - og er fortsat - at hjælpe alle interesserede med at få udgivet publikationer af historisk interesse i små oplag. Det være sig eringdringer, slægtshistoriske studier, materiale om lokalhistoriske emner med mere. Udgiverværkstedet understøtter og muliggør plubliceringen af ting, som af økonomiske årsager ikke vil kunne bære en trykning i traditionel bogform, og der er allerede udkommet 7 bøger på denne måde. Og nu altså yderligere to af slagsen. Der er tale om en virkelig god og billig julegave - også til familiemedlemmer, der er flyttet fra egnen. Bøgerne kan som nævnt købes på biblioteket i Grenaa - herunder også på selve egnsarkivet.
Kilde: Grenaa Bladet
Rex