Rougsoeportalen.dk

Strukturdebat: Grenaa Byråd har afleveret et stort JA til den nye Norddjurs Kommune!

Grenaa Bladet: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen har af Grenaa Byråd fået et stort og rungende JA til en ny kommune på det nordlige Djursland bestående af Grenaa, Nørre Djurs og Rougsø kommuner foruden halvdelen af Sønderhald Kommune (Auning-området).

Det er et enigt Grenaa Byråd, som står bag de dokumenter, der udgør det første spæde skridt i retning af at realisere en ny storkommune på det nordlige Djursland - det vil sige med virkning fra den 1. januar 2007.

For alle fire kommuners vedkommende har man afsendt enslydende henvendelser til indenrigsministeren, således at der ikke kan herske nogen tvivl om, hvilken vej man ønsker at gå på det nordlige Djursland.

Den nøjagtige ordlyd i sammenlægnings-aftalen kan ses andetsteds på nærværende opslag i Grena Bladet. Sammen med dette fælles-dokument har Grenaa Byråd også skullet afsende en solo-meddelelse til indenrigsministeren, hvori man redegør for, hvordan Grenaa Kommune - set med egne briller - kan opnå bæredygtighed ved en sammenlægning.

Heri beklager byrådet indledningsvis, at det ikke har kunnet lade sig gøre at indgå i en kommune bestående af hele Djursland:
»Dette ønske skal blandt andet ses på baggrund af, at befolkningen på hele Djursland har en naturlig fælles identitet og samhørighed, som kunne blive en naturlig grundpille i en ny, stor kommune.

Selv om dette synspunkt har fået kraftig støtte fra organisationer, virksomheder og enkeltpersoner på hele Djursland, har der ikke kunnet opnås enighed med samtlige øvrige kommunalbestyrelser herom.

Grenaa Kommune ser frem til at kunnet fortsætte et godt samarbejde med nabokommunerne med fokus på samarbejde omkring blandt andet infrastruktur, varetagelse af nye opgaver på det sociale område, samt turisme og erhvervsudvikling på Djursland«, hedder det blandt andet i solo-meddelelsen til ministeriet, hvor Grenaa Kommune således inviterer til et vidtgående samarbejde med den kommune, der er ved at blive dannet på det sydlige Djursland.

Endelig understreger et samlet Grenaa Byråd, at behovet for en udligningsreform, som tilgodeser udkantsområderne - herunder Norddjursland - er blevet betydeligt større efter kommunestruktur-reformens vedtagelse.

Ikke mindst med tanke på de mange ekstra-opgaver, der kommer til at tilflyde kommunerne, idet amterne bliver nedlagt for i stedet at blive afløst af nogle kæmpestore regioner, der først og fremmest skal stå for sygehusdriften.

Reformen er blevet vedtaget af et snævert flertal i Folketinget - bestående af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti - og det, at Socialdemokratiet - og SF for den sags skyld - ikke har lagt stemmer til en så vidtrækkende samfundsreform, som der her er tale om, affødte da også en hel del drillende - for ikke at sige spydige - bemærkninger i byrådssalen på Grenaa Rådhus, da man den 7. december vedtog at sende sammenlægnings-dokumenterne afsted til Lars Løkke Rasmussen & Co.

Demokratisk underskud i
hele forløbet
SF’eren Tom Mortensen ville gerne have byrådet til at tage en tilføjelse med ind i svaret til Indenrigsministeriet. En tilføjelse, der lød sådan her:
»Grenaa Byråd beklager, at regeringen ikke har skabt rammer for gennemførelse af en demokratisk proces, således at befolkningen på hele Djursland fik mulighed for at forholde sig til den fremtidige kommunestruktur«.

Det var der faktisk flere end Bent Andersen fra Dansk Folkeparti, der var enig i. Fra flere sider blev der givet udtryk for, at hele forløbet omkring kommunestrukturen lider af akut demokratisk underskud.

Men for ikke at åbne hele sammenlægnings-skrivelsen påny, ønskede S og V ikke at støtte tilføjelsen, der i stedet kom med som en mindretalsudtalelse fra SF - med støtte fra Dansk Folkeparti.
Socialdemokraten Erik Hoberg indledte sammenlægnings-debatten i Grenaa Byråd.

Jeg har stor sympati for SF’s tilføjelse, men kan ikke stemme for den. Det tog er desværre kørt, men ja, der er bestemt demokratisk underskud i den her proces. Jeg finder det også dybt utilfredsstillende, at vi får så stor en reform trukket ned over hovedet, uden at vide, hvad det kommer til at betyde for økonomien i de nye kommuner.

Det ville ikke have været urimeligt at vide lidt om det. Som det er nu, så famler vi totalt i blinde, og kan reelt ikke gøre andet end at håbe det bedste, sagde Erik Hoberg.
Venstres Knud Kildal mente ikke, at den økonomiske usikkerhed var noget byrådet var uvant med.

Det er vi jo vant til hvert år, idet vi skal lave budget for det næstfølgende år. Her kender vi jo heller ikke rammerne for kommunens økonomi før vi når forbi sommerferien, så usikker økonomi er noget vi er udsat for hvert evige eneste år. Omkring skrivelsen og aftalen med de andre kommuner som helhed, vil vi fra Venstres side gerne sige, at det ser fornuftigt ud, selv om vi som udgangspunkt måske havde forestillet os nogle lidt andre kommunegrænser, end dem vi nu lander på.

Og det havde næppe været befordrende for samarbejdet, hvis man fra statens side havde trukket stregerne. Så havde samarbejdet kommunerne imellem nok været noget vanskeligere, end tilfældet er nu, hvor man af frivillighedens vej har fundet sammen. Det er korrekt, at der ikke har været afholdt nogen folkeafstemning på det østlige Djursland, men det er ikke regeringens skyld.

Det er lokalpolitikernes skyld. Og derfor betragter jeg SF’s forslag til en tilføjelse som helt irrelevant, sagde Knud Kildal.

Det kan da aldrig være ligegyldigt at finde ud af, hvad der er folkelig opbakning til. Det må da være altafgørende i en sådan proces. Så en folkeafstemning burde være en kommunal pligt - ikke blot en kommunal mulighed. Det er her regeringen har svigtet demokratiet totalt.

Hvis man vil lave noget så vidtrækkende, som der her er tale om, så skal man gøre det ordentligt. Det har regeringen og Dansk Folkeparti undladt at gøre. Beklagelsen er i høj grad på sin plads oven på dette »bagholdsangreb« på kommunerne, sagde Tom Mortensen, der dog var meget enig i den passus i sammenlægnings-aftalen, hvor man inviterer til et vidtrækkende samarbejde med Syddjurs - på trods af forløbet, hvor de fire sydkommuner end ikke har villet diskutere muligheden for at etablere én stor kommune på Djursland.

Lars Møller undrede sig
Socialdmokraten Lars Møller var også rimeligt rystet over forløbet.

Man beder os om at tage stilling til alle mulige indviklede EU-spørgsmål i både tide og utide, men at spørge borgerne om noget så relevant, som hvor stor ens kommune bør være, og hvem man gerne vil høre til; det kan man åbenbart ikke stemme om??

Istedet overlader man beslutningen til nogle lokalpolitikere, der overhovedet ikke har mandat til at beslutte noget som helst i den retning, for emnet har aldrig været et tema i en valgkamp. Det er virkelig demokratisk underskud så det batter!, sagde Lars Møller.

Hans partifælle Leif Lahn Jensen var knap så oprørt over situationen, men han har også hele tiden været betænkelig ved én stor Djurslandskommune.

Jeg er lidt nervøs for nærdemokratiet, når enhederne bliver for store. Derfor er jeg utrolig glad for, at vi lander på en ikke for stor, men alligevel god og stærk kommune med små 40.000 borgere. Vi vil stadig stå stærkt, samtidig med, at vi holder fast i nærdemokratiet. Det synes jeg er utrolig positivt, sagde han.
Borgmester Gert Schou (S) havde følgende kommentar til situationen.

Tom Mortensen har i debatten efterlyst en lokal folkeafstemning omkring emnet, men det har jeg lidt svært ved at se fornuften i, idet man jo skal have noget at vælge imellem. Det har vi ikke rigtig haft. Tingene har nu langsomt modnet sig i retning af 3 1/2 kommune på Norddjursland, og det er meget fint, at vi har fået Auning-området med.

Det ser fornuftigt ud størrelsesmæssigt med små 40.000 borgere i den nye kommune. Vi får dog brug for at stå meget sammen med den nye kommune på Syddjursland i eksempelvis alle infrastrukturelle spørgsmål. Vi skal virkelig trække på samme hammel for at sikre en bedre tilgængelighed til Djursland.

Det er ufatteligt vigtigt for begge kommuner. Og så må vi håbe, at økonomien falder på plads, så vi har en rimelig chance for at løse de mange opgaver, der venter forude for den nye kommune, sluttede Gert Schou.

Kilde: Grenaa Bladet

Pia