Tak til
 






  
05/05 2023

Strukturdebat: Reform med alt for spinkelt flertal

Én af de mest ivrige læserbrevsdebattører i Randers gør i det følgende opmærksom på dét, han opfatter som en udemokratisk udgang på reformprocessen:

Regeringen og Dansk Folkeparti har ønsket en kommunalreform og har jo flertal for at få den gennemført i Folketinget – så det kan de jo bare gøre, og det gør de, uanset om der er fornuft bag eller ej.
Nu er en mængde af spørgsmål sendt til høring, men som Venstres Jens Rohde siger: Der er ingen diskussion om, hvordan opgavefordelingen mellem kommunerne, regionerne og staten skal være.
Det vil altså sige, at uanset hvilke argumenter, de partier, som står uden for aftalen om strukturreformen, har, ja så kan der ikke rettes et komma iflg. Rohde.
Det virker jo ikke særligt demokratisk, at man med ganske få stemmers flertal vedtager en reform, som kommer til at berøre stort set alle danskere.
Én af de ting, som bl.a. Venstre slog meget på, da reformen blev behandlet, var, at folk skulle have lettere adgang til det offentlige, men hvad ser vi? 30 skattecentre fordelt over landet!
Nogle mennesker får over 100 km at køre hver vej, hvis de skal tale med en embedsmand i skatteforvaltningen – er dét rimeligt?
Dén strukturkommission, som regeringen selv nedsatte, og som var bemandet med eksperter på området, anbefalede, at de enkelte kommuner skulle have en kommunestørrelse på mellem 20- og 30.000 – men hvad ser vi? Der blev ikke hørt efter, hvad eksperterne sagde – så hvorfor nedsatte man mon egentlig kommissionen?
Vi ser, at det bliver ”mastodontkommuner” der kommer, og jeg er sikker på, at for flertallet bliver afstanden mellem borgeren og politikeren langt større, end den er i dag.
I Danmark har der gennem mange, mange år været enighed i Folketinget om ting, der gerne skulle gælde mange år frem i tiden, men nu står regeringen og DF stejlt på, at sådan skal tingene være fremover, og dét er ikke til forhandling.
Det er demokrati i dén forstand, at har man flertal i folketingssalen, så er det naturligvis demokrati, men er det ”moralsk demokrati”, når næsten 50% af Folketinget og befolkningen er imod?

Kilde: Skrevet af Niels Vissing fra Randers i Randers Amtsavis d. 23. december

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam