BØNNERUP – Fiskerne i Bønnerup har fået endnu et slag over snuden med det fiskeriforlig, der blev indgået kort før jul.
EU-kommisionen og medlemslandenes fiskeriministre var tilfredse med det nye fiskeriforlig, der bl.a. betyder færre havdage og mindre kvoter på bl.a. torsk. Men denne tilfredshed hører fuldstændig op, når man spørger de mennesker, der er direkte berørte af forliget – fiskerne. Her er stemningen dyster, og mange føler, at ”skrivebordsbiologer” og embedsmænd igen har truffet beslutninger på et helt forkert grundlag og uden at skele til, at fiskernes eksistensgrundlag fjernes.
– Vi rammes jo dobbelt. Vi må være færre dage på havet og vi må ingenting fange, når vi må være der, siger en gruppe fiskere fra Bønnerup.
. Her ses Brian Kristensen, Ejnar Thomassen og Emil Jensen efter bestyrelsesmødet i Bønnerup Fiskeriforening forleden, hvor detaljerne i forliget blev diskuteret.
|
En af dem, Jimmy Kaagh, må se frem til 50 dage mindre på havet næste år, mens Ejnar Thomassen har fået beskåret antallet af havdage med 77. Det svarer til, at man beordrer en hvilken som helst anden til kun at gå arbejde 12 dage om måneden – og vel og mærke også kun få løn for 12 dage. Fiskerne ved endnu ikke, om der eventuelt vil blive mulighed for en eller anden form for økonomisk kompensation for de manglende fiskedage.
Kvotestørrelsen er i dag sådan, at fiskerne ved direkte fiskeri kunne opfange hele årskvoten i løbet af to måneder, og nogle er kvoterne er helt uforståelige.
– Der er uhyggeligt mange tunger i øjeblikket, men vi må ikke fange dem. Biologerne er usikre på, om der nu også er mange tunger, men er gået med til, at den samlede kvote er blevet hævet med 1 ton. Det er helt til grin, når én kutter kan fiske 180 kg tunger i timen, fortæller Charles Jensen.
Virkelighed og statistik
Fiskekvoterne har til formål at begrænse fiskeriet på bestemte arter, så bestanden beskyttes. Men fiskekvoterne handler kun om den mængde fisk, der landes. Fiskene fanges alligevel som bifangst og må smides ud til glæde for måger og skaldyr.
– Det ser jo godt ud i statistikken, at der kun landes så og så mange kilo tunger eller torsk, fortæller fiskerne, men virkeligheden er jo, at vi smider masser af døde fisk ud i havet igen, så kvoterne har reelt ingen betydning for bestandens størrelse.
På Brian Kristensens kutter har man i år smidt tunger ud for mere end 200.000 kroner – penge, der ville have lunet godt i regnskabet.
– Ja, det er et flot syn, når en måge flyver væk med tunge for 100 kr., tilføjer Jimmi Kaagh med slet skjult ironi.
Hvad ødelægger fiskeriet?
Fiskerne i Bønnerup mener, at der er fisk nok i havet, og at al kontrollen og de mange reguleringer er unødvendige.
– Det er et naturligt system, der regulerer sig selv. Biologerne vil gerne have, at havet skal være helt fuldt af alle arter, men det kan jo ikke lade sig gøre. Lige nu er der mange tunger, men når torsken kommer igen, skal de nok hjælpe os med at fange dem. Man kan ikke sidde ved et skrivebord og bestemme hvilke fisk, der skal være i havet, og man kan heller ikke regulere sig frem til det, siger Emil Jensen, der er formand for Bønnerup Fiskeriforening.
Fiskerne mener derimod, at det er selve kvotesystemet og regulering af antallet af havdage, der ødelægger fiskeriet, fordi det går ud over den naturlige rytme.
– Havdagereglerne gælder ikke i Østersøen, og der kan vi fiske uden at bruge vores havdage og faktisk sparer dage op til at fiske i de regulerede områder. Men det betyder også, at vi smadrer fiskeriet i Østersøen. Når der bliver lukket op fiskeri af en bestemt art et sted, kommer vi alle sammen og tømmer havet og ødelægger fiskeriet for de lokale fiskere. Så bliver der åbnet for fiskeri et andet sted, og så tager vi alle sammen dertil. Hvis vi ikke var underlagt alle de kvoteordninger og regler, ville vi fiske i vores eget farvand, og fiskeriet ville være mere spredt og mere skånsomt. Vi kan godt gå med til at være færre dage på havet, men så skal vi også have lov til at fange noget.
Fremtiden
Fremtiden ser ikke lys ud for fiskerne, hverken i Bønnerup eller andre steder i landet. Mange kan ikke betale afdragene på deres kuttere, der er ingen købere til kutterne og ophugning kan blive den sidste udvej.
– Sidste efterår var der 50 mio. kroner til ophugningsstøtte, men de var væk på en nat. Der kom ansøgninger for i alt 300 mio. kr., fortæller Brian Kristensen.
Men fiskerne tror, at regering og EU-kommission får held til at aflive det danske fiskerierhverv fuldstændig gennem naturlig afgang. Fiskernes gennemsnitsalder er 54 år, og der kommer ikke nye til – heller ikke fiskernes egne sønner.
– Man må jo ikke slå folk ihjel, siger Jimmi Kaagh til spørgsmålet om, hvorvidt hans søn skal med på havet.
– Det havde været bedre, hvis fiskeriforliget havde været værre for os, siger Emil Jensen. Så kunne enhver se, at hensigten med det hele er, at der ikke skal drives fiskeri i Danmark mere.
Kilde: \Skrevet af Marianne Svit I Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs 06-01-2005
Rex
05/05 2023
