Tak til
 






  
05/05 2023

Skolelærere kvitter smøgerne

På Glesborg og Voldby skoler besluttede man sig i det tidlige efterår for at forsøge sig med at afholde et rygestopkursus for de ansatte. Det har været en stor succes, fastslår skoleinspektør Jens Lohmann, og i dag fortæller han følgende om forløbet, som han varmt anbefaler til andre:

”Rygestopkursus
På Glesborg Skole har der her i efteråret været afholdt et rygestopkursus. Kurset blev afholdt som et gruppekursus. Kursusleder var instruktør Bent Stelsberg fra Gjerrild. Kurset blev i første omgang udbudt til skolens personale, men da gruppen helst skulle op på 10–12 medlemmer for at virke bedst, blev rygernes ægtefæller og personalet fra Voldby Skole indbudt til at deltage. I kurset deltog 5 fra Glesborg Skoles personale + 1 ægtefælle og 4 fra Voldby Skoles personale. Rygestopkurset var fra Glesborg Skoles side planlagt således, at rygestoppet indtrådte i forbindelse med, at ry¬gerne skulle skifte lokale på grund af skolens re¬novering.

Første kursus fandt sted den 1. september 2004. Efter dette kursus kvittede rygerne deres vane¬smøger, og for flere betød det allerede en halve¬ring af rygningen. Det var tydeligt, at Bent, som selv har været ryger, kendte alle gemmestederne for vanesmøgerne og derfor var meget troværdig i sin fremtræden.

Efter anden kursusgang den 8. september ind¬trådte rygestoppet natten mellem efterfølgende søndag den 12. og mandag den 13. september præcis kl. 00.00. Nogle rygere sagde herefter: ”Hold da op. Var det så let at holde op med at ryge!” Andre har måttet kæmpe en hård kamp – og kæmper fortsat. Reaktionerne har været præ¬cis så forskellige, som de var på den film, in¬struktøren viste på et af kurserne. Jeg undrede mig på forhånd over, at en instruktør kunne få folk til at holde op med at ryge. ”Det kan jeg heller ikke”, sagde Bent, ”men hvis folk har besluttet at holde op med at ryge, så kan jeg hjælpe med at føre beslutningen ud i livet” – og sådan var det.

Resultatet af kurset kan man først måle efter et års tid, men her ved årets slutning er status, at ingen af deltagerne ryger på deres arbejdsplads, og et par stykker er begyndt at ryge hjemme. Altså foreløbig en stor succes. Der er ingen tvivl om, at det at deltage i kursus med flere deltagere har en god virkning på rygestoppet. ”Man skulle jo nødig være den første til at falde i!” Voldby Skoles lærerpersonale er uden rygere efter kurset, og på Glesborg Skole er der tre rygere tilbage ud af et personale på 45.

Hvis andre institutioner overvejer at tilbyde med¬arbejderne rygestopkurser, så kan jeg meget an¬befale at holde kurser med flere deltagere. Er man ikke ret mange ansatte, så opret et kursus i sam¬arbejde med en anden eller andre institutioner. Sørg for at behandle sagen i MED-udvalget og skab så meget opmærksomhed om kurset som muligt – og gå så i gang. Tilbyd ægtefællerne at deltage, ellers er der medarbejdere, som på for¬hånd har et handicap, hvis de hver dag skal hjem til et røgfyldt miljø.
God fornøjelse!”
Skrevet af skoleinspektør Jens Lohmann i Nyhedsbrev nr. 1 fra Nørre Djurs Kommune d. 7. januar

Redaktøren tilføjer
Det kan jo være en seriøs ting at kaste sig ud i at skulle kvitte rygningen, især hvis man har røget i mange år. Skulle man trænge til at få en humoristisk vinkel på rygestoppet, kan jeg varmt anbefale svenskeren Hasse Alfredsons bog ”Manden, der holdt op med at ryge”!

Kilde: Skrevet af Rex

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam