Som bekendt er både politikere og embedsmænd i den kommende kommune allerede så godt som enige om navnet: Norddjurs Kommune. Men i alt fald et enkelt Venstre-medlem af byrådet i Grenå har en helt anden idé – hun skriver:
Byrådenes/kommunalbestyrelsernes opgaver og roller i 2005 er bl.a. at tage stilling til den nye kommunes navn.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i første kvartal af 2005 have de ”gamle” kommuners bud på navnet på den nye kommune, som dernæst skal godkendes i byrådene/kommunalbestyrelserne.
Det er foreslået, at navnet skal være: Norddjurs Kommune.
På et offentligt møde i Kulturhuset kom amtsrådsmedlem Lotte Horneman med et forslag til kommunenavn: Kattegat Kommune. Det er et godt navn, som jeg synes, vi skal kalde de nye kommuner. Vi kunne evt. også lave en offentlig konkurrence om navnet, for Norddjurs er for kedeligt.
Kilde: Skrevet af Venstre-byrådsmedlem Pia Bjerregaard fra Grenå i Randers Amtsavis d. 8. januar
Rex