1. Ændring af bilag 1 a til kasse- og regnskabsregulativet
Sagsfremstilling:
Der foreligger forslag til ændring af bilag 1 a til kasse- og regnskabsregulativet.
Bilaget indeholder procedurer og tidsplan for budgetlægningen 2006.
Der vil ifølge forslaget ikke blive udarbejdet et nyt prioriteringskatalog. Der er de seneste tre år udarbejdet prioriteringskataloger, som er anvendt til at frembringe de nødvendige besparelser i forhold til vores økonomiske genopretning. Da en lang række af disse forslag endnu ikke er taget i anvendelse, vil de fungere som inspirationsmateriale ved en eventuel sparerunde.
Der holdes ifølge forslaget ikke investeringsseminar i 2005. Det skyldes, at kommunalbestyrelsen sidste år holdte investeringsseminar, og at vi ikke har nogen forventning om, at kommunen får økonomisk muligheder for at igangsætte væsentlige nye investeringer, udover det som er budgetteret.
Som nyt i forhold til de seneste tre år, vil Økonomiudvalget først fastsætte budgetrammen i august måned.
Forslaget er gennemarbejdet af Budgetgruppen og direktionen.
Kommunaldirektøren indstiller, at forslag til ændring af bilag 1 a godkendes.
2. Delvis revision af kommuneplan
Sagsfremstilling:
Hermed fremlægges forslag til delvis revision af kommuneplan.
Med henvisning til kommunalbestyrelsens vedtagelse af strategiplan for kommuneplanlægningen i Nørre Djurs Kommune den 6. november 2003 revideres kommuneplanen delvist for følgende temaer:
• Bosætning
• Kommunesammenlægning
• Landdistriktspolitik
Herudover medtages rammer med nye arealudlæg for centerbyerne og jordbrugsparceller samt tabel med gældende lokalplaner, kommuneplantillæg og partielle byplanvedtægter.
Der skal gøres opmærksom på muligheden for at fremsætte mindretalsudtalelser sammen med kommuneplanforslaget, jfr. planlovens 24. Disse skal i givet fald tilføjes beslutningsprotokollen.
Efter godkendelse i kommunalbestyrelsen skal den delvise revision af kommuneplanen til offentlig høring i 8 uger i perioden 25. januar til 22. marts 2005.
Det foreslås, at temaerne debatteres på et borgermøde på Glesborg Skole mandag den 21. februar 2005 kl. 19.00-21.30.
Kommunaldirektøren indstiller den delvise revision af kommuneplanen til godkendelse.
3. Forslag til lokalplan nr. 78 for et parkeringsareal ved Fjellerup Strand
Sagsfremstilling:
Lokalplanforslaget omhandler et område beliggende ved Vestre Klitvej, Fjellerup Strand.
Udvalget for Teknik og Miljø har på møde den 11. december 2003 besluttet, at lokalplanforslaget udarbejdes for at reducere de trafikale vanskeligheder, der opstår hver sommer langs Klitvej ved Fjellerup Strand.
Lokalplanforslaget for området giver mulighed for at etablere et parkeringsareal for ca. 75 personbiler. Herudover giver det mulighed for opførelse af en offentlig toiletbygning med el og vand.
Lokalplanforslaget fastlægger parkeringsarealets nærmere placering og vejadgang samt toiletbygningens placering og udformning.
Lokalplanforslagets areal omfatter herudover Vestre Klitvej, der med vedtagelse af lokalplanen optages som offentlig vej i hele sin længde.
Følgende bilag beror i sagen:
• Forslag til lokalplan nr. 78
• Forespørgsel om dispensation fra strandbeskyttelseslinien af 11. juni 2004
• Grundejerforeningen Fyrreklits holdning til parkeringsarealet af 27. juli 2004
• Referat fra generalforsamling i grundejerforeningen Fjellerup Strand Vest af 16. august 2004
• Protest mod dispensation fra strandbeskyttelseslinien fra grundejerforeningen Fjellerup Strand Vest af 30. august 2004
• Anmodning fra Århus Amt om fremsendelse af særlig begrundelse for placering m.v. af 27. september 2004
• Særlig begrundelse for placering inden for strandbeskyttelseslinien m.v. af 7. oktober 2004
• Tilsagn om EU mål 2 tilskud af 25. november 2004
• Udtalelse om dispensation fra strandbeskyttelseslinien fra Århus Amt af 1. december 2004
Teknisk chef indstiller, at lokalplanforslaget vedtages offentliggjort og fremlagt i 8 uger.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 16. december 2004
Fraværende: Elin Aabenhuus
Indstillingen anbefales.
4. Affaldsplan til endelig godkendelse
Sagsfremstilling:
Forslag til affaldsplan 2005 - 2016 har været i offentlig høring i 8 uger. Forslaget blev behandlet på Kommunalbestyrelsens møde den 4. november 2004.
Reno Djurs I/S oplyser, at der ikke er indkommet bemærkninger til forslaget til affaldsplan i høringsperioden.
Affaldsplanen samt brev fra Reno Djurs I/S af 3. december 2004 beror i sagen.
Teknisk chef indstiller, at affaldsplanen godkendes.
Beslutning i Udvalget for Teknik og Miljø den 16. december 2004
Fraværende: Elin Aabenhuus
Indstillingen anbefales.
5. Eventuelt
Sagsfremstilling:
Kilde: \Nørre Djurs Kommune
Rex