I den forgangne week-end har der været afholdt krisemøde i Vejle med 1.100 deltagere. Friskolerne over hele landet reagerer meget skarpt på, at Undervisningsministeriet før jul lagde op til en ændring af reglerne for friskolernes styring og indhold, således at deres måde at arbejde på bliver mere på linje med folkeskolens. På mødet enedes man om at kræve lovforslaget taget af bordet og lade det erstatte af en grundig gennemgang af alle problematikker omkring sagen.
Også på vores lokale Gjerrild-Bønnerup Friskole finder man lovforslaget skræmmende. Hér gør man opmærksom på, at en Venstre-regering burde have større forståelse for netop friskolers selvstændige eksistenberettigelse. Allerede i starten af december sendte skolens bestyrelse derfor følgende høringssvar til ministeren:
”Kære Undervisningsminister
Med stor interesse har vi gennnemlæst det lovforslag, der omfatter en større ensretning af friskolernes undervisning i forhold til folkeskolen, ligesom det omfatter en ændring af tilsynet på de frie skoler.
Vi er af den opfattelse, at lovforslaget i forhold til tidligere, i højere grad, vil blive målstyrende så vi indholdsmæssigt bliver begrænset i den mulighed vi hidtil har haft, for at drive vores egen skole på de præmisser vi i fællesskabet omkring skolen er blevet enige om.
Der er naturligvis en grund til, at vi har oprettet en friskole. Med de krav det nye lovforslag stiller, specielt kravet til opdelingen i fagområder, der er lig folkeskolens fagopdeling, føler vi, at vi bliver frataget et meget væsentlig grundlag for at drive en friskole. Friskoler kræver en enorm ulønnet indsats fra både forældre og bestyrelse, ligesom det ansatte personale på friskolerne ofte yder en større indsats end ansatte i tilsvarende stillinger i folkeskolen. Ud over en større fysisk indsats har friskolerne forældrebetaling, hvor forældrene, i øvrigt uden anden form for refusion, betaler et fast månedligt beløb for at have børn på skolen.
Der skal være en grund til at yde denne ekstra indsats, både den økonomiske og den fysiske. Grunden har hidtil været frihed til at udforme undervisningen som forældrekredsen ønskede, herunder muligheden for at undervise i nye fag, muligheden for at vælge en sammnesmeltning af fag og faggrupper, samt opblødning af den årgangsopdelte gruppering i klasse o.s.v. Vi føler at lovforslaget retter sig netop imod disse hidtidige muligheder, hvilket på sigt kan være med til at fjerne motivationen for at yde den ekstraordinære indsats.
Vi mener at netop friskolerne både giver et stort økonomisk bidrag til grundskolernes udgifter i Danmark, ligesom friskolerne i høj grad bidrager til fornyelse af undervisningen. Friskolerne bidrager dermed i den løbende debat om grundskolen. Fjernes grundlaget for friskolerne, forsvinder motivationen for at drive friskoler. Antallet af friskoler vil blive mindre, og det økonomiske bidrag vil svinde ind. Dermed forøges statens udgifter til grundskolen. Fornyelsen, debatten og den indbyggede konkurrence mellem friskoler og folkeskolen vil forsvinde, hvilket kun kan være til skade for hele grundskolen.
Lovforslaget falder ikke i tråd med regeringens ellers liberale politik. Netop friskoletanken burde være helt på linie med den nuværende politik. Friskolerne skal være et alternativ til folkeskolen, de skal være med til at bidrage med en udvikling og konkurrence, der ellers vil være i fare for at forsvinde i et system, hvor der kun findes en skole, drevet af en fastlagt tankegang og politik. I dag nyder både friskolerne indbyrdes og folkeskolen godt af at iagttage hinanden, af at lære af hinannden. Alene dette er en indlysende grund til fortsat at lade friskolerne beholde friheden, og fortsat at støtte friskolerne.
Med hensyn til tilsynet, så vil vi gerne have tilsyn og gerne vurderes, både i forhold til undervisningens organisering og ligeledes indhold.
Mange undersøgelser viser, at eleverne på de frie skoler klarer sig rigtigt godt, når de forlader grundskolen.
Vi er ikke enige i lovforslagets § 9, stk. 4, om kravet om betaling for tilsynet. Hidtil har vi ikke haft problemer med at finde tilsynsførende, der fuldt ud opfylder de krav der er stillet til tilsynet i lovforslagets § 9, stk. 3. Tilsynet på vores skole, har altid været ført som en ulønnet indsats. Vi mener ikke der er behov for at pådrage friskolerne yderligere udgifter, vi er i forvejen hårdt økonomisk belastet.
Ydermere er den frivillige indsats jo netop den en indbygget del af det at drive friskole, man involvere sig, både forældre, ansatte og skolekreds, af interesse.
Den tilsynsførende på en friskole skal udføre hvervet af interesse og en indre belønning, ikke som en ydre belønning i form af en penge løn.Vi har ikke noget i mod af muligheden for at aflønne en tilsynsførende er til stede, men så længe det er muligt at finde en tilsynsførende der yder indsatsen af interesse, mener vi det er den bedste form for tilsyn. Dertil kommer at en ”ansat” og aflønnet tilsynsførende vil lettere komme i habilitets problemer i forhold til tilsynsrapporten og skolen, end en person der er økonomisk uafhængig af den institution der føres tilsyn med.
Lovforslagets § 9, stk. 4 bør efter vores opfattelse derfor indeholde formuleringen ”Skolen KAN betale den eller de personer er der valgt som tilsynsførende……” Ikke ordet SKAL.
Med et årligt statstilskud på 3,5 millard kr. er det klart, at vi må gøre rede for, hvad vi bruger pengene til. Det gør vi også i rigt mål, men måden vi beskriver vores frie verden, er vanskelig at anskuligøre i tal og statistikker.
Så derfor kære Minister, lad os beholde vores frihed til selv at drive skole.
Kilde: Skrevet til undervisningsminister Ulla Tørnæs med venlig hilsen fra bestyrelsen på Gjerrild-Bønne
Rex
05/05 2023
