Ældrecentret Posthaven i Grenaa holder mange damer beskæftiget med at strikke lapper, der bliver syet sammen til gode varme tæpper. Men lige nu fattes der garn i strikke-kredsen, og derfor håber man nu på velvillige garn-donationer, så garn-lageret kan blive fyldt op igen.
Det er så vigtigt at holde sig i gang og at strikke er en god måde at holde sig i gang på, siger Posthavens områdeleder Ninna Thomsen, og forsætter:
– Nogle går for eksempel i haven, men der skal kræfter til. Derfor er det så vigtigt, at der også er tilbud til personer, som kun er til de stille sysler. De fleste har altid haft hænderne i brug og fremstillede alt til familien. Men der kommer en tid, hvor der ikke er afsætning for den slags, såsom sweaters og lignende. Selv gigtplagede hænder kan klare at strikke på et par tykke pinde. Men der skal garn til, og vi bruger meget, så nu er lageret ved at slippe op. Der må ligge meget strikkegarn rundt omkring i hjemmene, som alligevel ikke kan bruges til andet, og disse rester vil vi være meget glade for at modtage, siger Ninna Thomsen.
En gruppe samles hver fredag formiddag til strikning og hyggeligt samvær i Posthaven, mens andre får garn med sig hjem, hvor de så strikker lapper. Tæpperne, der kommer ud af lappe-strikkeriet, bliver kørt til et område i Polne, hvor der er brug for dem.
Garnet kan leveres i Posthavecentret - enten ved damerne i skranken i foyeren, eller i Oasen. Og udenfor åbningstid kan poserne med garn stilles indenfor indgangsdøren. Det skal nok blive fundet. Har man ikke mulighed for selv at aflevere garnet kan man ringe til skranken i Posthaven på tlf 87 59 29 38 mandag til torsdag kl. 9.30-11.30 og aftale tidspunkt for afhentning af garnet.
Kilde: Grenaa Bladet
Rex