KOLIND – Navneskiftet blev officielt ved årsskiftet, hvor de 74 selvstændige butikker landet over i kæden, måtte sætte nyt navneskilt på butiksfacaderne.
Således også hos Claus Tikær og Sportigan i Kolind.
Navneskiftet er foretaget, fordi mange kunder har svært ved at adskille navnene Sports Partner og Sports-Master, fortæller Claus Tikær, der understreger, at han bare har skiftet kamptrøje, men ikke har skiftet klub.
- Vi fører stadigvæk de samme sportsmærker indenfor sko, beklædning og udstyr, som vi plejer, så kunderne oplever ikke ændringer inden døre, kun på butiksfacaden, siger Claus Tikær.
Kilde: Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 13-01-2005
Rex