HÅNDBOLD – Lilleputpigerne i IFM vandt mellem jul og nytår et lilleputstævne i Auning.
Pigerne, der i alderen 9 – 10 år, besejrede først værterne fra ØAI/Auning med 9 – 7 efter en spændende kamp, som resultatet også antyder. Efter hver kamp blev der udråbt en spiller hos de to hold, som havde ydet en bemærkelsesværdig præsentation. Den ære overgik Lykke Jensen hos IFM.
I kamp nummer to blev Sønderhald slået med 11 – 7. Efter denne kamp var det Amanda Surland, som blev hædret med en lille taske. Indholdet skulle deles med de øvrige på holdet.
Til sidst fik alle pigerne overrakt et par strømper sponsoreret af Sparekassen Kronjylland.
- Alt i alt var det en god dag, og når man tænker på, at vi stillede med et blandet hold bestående af B-spillere og C-spillere, der skulle spille mod 2 B hold, så synes jeg, det var flot klaret, siger IFM træner Anette Broni.
Kilde: Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 13-01-2005
Rex