Så er kunde nr. 1.000 kommet i bøgerne
hos Vivild og Omegns Sparekasse i Grenaa
Det er efterhånden halvandet år siden, at Vivild og Omegns Sparekasse åbnede i Grenaa, og i det første halvandet år er det gået utroligt hurtigt.
Vi oplever især, at vi får nye kunder ved at blive anbefalet af eksisterende kunder, fortæller Mogens Adamsen, filialdirektør i Vivild og Omegns Sparekasse i Grenaa.
Og det er faktisk også tilfældet med vores kunde nr. 1.000. Kunderne, der har fået tælleren til at gå over 1.000, er en familie bestående af Jytte og Claus Hytting samt børnene Bjørn på et halvt og Sissel på halvandet år, fortæller Mogens Adamsen.
Det er en rigtig lokal familie, som både bor og arbejder i Grenaa. Jytte, der for tiden er på barsel, er logistikassistent i salgsafdelingen hos SAPA Profiler A/S, mens Claus er maskinarbejder ved JKJ Montage A/S.
Der hersker naturligvis stor glæde over kundetilgangen i afdelingen, men som Mogens Adamsen siger; »så er der stadig plads til flere nye kunder i Vivild og Omegns Sparekasse i Grenaa«.
Kilde: Grenaa Bladet
Rex