Rougsoeportalen.dk

RISSKOV – Tidligere seminarierektor og hjerneforsker erindrer om, at Klodshans havde nogle kvaliteter, som der er brug for i fremtidens folkeskole.

Det står skidt til i det danske uddannelsessystem og i den danske folkeskole i særdeleshed. Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man følger den offentlige debat eller studerer de såkaldte PISA undersøgelser, hvor danske skoleelever scorer lavt i forhold til elever fra lande, vi sammenligner os med. Resultaterne har skabt dybe panderynker hos mange politikere, for Danmarks væsentligste resurse er netop viden og uddannelse – vi kan ikke konkurrere på lønninger i industrien med Østeuropa og Asien, og vi har heller ikke de vilde naturresurser at falde tilbage på.
Regeringens bud på at løse problemerne er flere timer i folkeskolen i dansk, matematik og naturfag og læreplaner i førskolen, så eleverne bliver dygtigere og lærer noget mere. For at være sikre på, at eleverne lærer det de skal til tiden, skal de testes med jævne mellemrum.
- Problemet med løsningsforslaget er, at eleverne mister lysten til at lære. Det er en fejltænkning at tro, børnene bliver dygtigere udelukkende ved at give dem flere timer i dansk, matematik og naturfag, medmindre man ser på, hvordan undervisningen foregår. Det vil være tåbeligt at give en undervisning, hvor eleverne lærer en hel masse men hader det, siger udviklingskonsulent Kjeld Fredens fra Risskov, der i mange år har beskæftiget sig med pædagogik og indlæring samt forsket i de dele af hjernen, der har med læring at gøre.

Både og
En central problemstilling i dagens debat om folkeskolen er, hvorvidt undervisningen skal være elev-centreret eller kultur-centreret. Elev-centreret undervisning tager udgangspunkt i elevernes interesse, mens den kultur-centrerede undervisning er karakteriseret ved, at lærerne tager ansvar for, at eleverne lærer noget. Kjeld Fredens mener, at debatten om undervisningsformen i alt for høj grad er præget af sort-hvid tænkning og absolutte sandheder, hvor man enten er for eller imod den ene eller anden form for pædagogik. Og er der noget, han er modstander af, er det sort-hvid tænkning og absolutte sandheder.
- Al god undervisning er både elev-centreret og kultur-centreret. En ensidig elev-centreret undervisning giver for få kundskaber, mens en ensidig kultur-centreret pædagogik dræber barnets glæde, initiativ, opfindsomhed og fantasi, fordi undervisningen let bliver meget kedelig. Det handler om, at vi både skal bevare den frihed, som er en del af den danske skolekultur, samt sikre os, at eleverne lærer det, de skal. Vi skal ikke se på modsætningerne imellem undervisningsformerne men på, hvordan vi får dem til at hænge sammen, siger Kjeld Fredens.

En halv Klodshans
Han ynder at anskueliggøre problemstillingen ved at referere til H.C. Andersens eventyr om Klodshans. Klodshans’ storebrødre viste så meget, at det halve kunne være nok, men de kunne ikke finde ud af at bruge deres viden udenfor skolen. De dumpede hos prinsessen, fordi de kom op i noget, de ikke havde haft for.
Klodshans vidste ikke ret meget, men han kunne tackle uforudsete problemer og vandt derfor prinsessens hjerte.
Overført til nutidens skoleterminologi er Klodshans et produkt af ekstrem elev-centreret undervisning – han har fået lov at passe sig selv, mens storebrødrene er et produkt af ekstrem kultur-centreret undervisning – terperi og formelfræs.
- Klodshans’ spontanitet udelukker ikke storebrødrenes viden. Vi skal udvikle børn, der er halv Klodshans og halv storebror, siger Kjeld Fredens.

Elev underviser elev
Ifølge Kjeld Fredens handler indlæring i høj grad om etik og hvordan, man omgår hinanden. Hvis eleverne respekterer og har omsorg for hinanden, skaber man relationer, der fremmer glæden ved at lære.
Helt konkret peger han på, at man eksempelvis kan engagere eleverne ved at lade dem undervise hinanden og for eksempel rette hinandens stile. Eleverne lærer noget nyt ved at skulle sætte sig ind i stoffet, og de lærer at omgås hinanden ved at skulle give konstruktiv kritik.
- I den læreproces arbejder eleverne både med kundskaber og etik, siger Kjeld Fredens.
I forlængelse af respekten for hinandens forskelligheder gælder det, at eleverne ikke behøver at lære det samme på ens måde. Kjeld Fredens er fortaler for differentieret undervisning, og for at man i højere grad bygger det praktiske ind i skolen. Han tror, at det vil få flere til at gå videre med en håndværksmæssig uddannelse.
- Det er ligeså fint at være håndværker som akademiker, og der bliver i stor grad brug for praktiske mennesker i fremtiden, siger Kjeld Fredens.

Ikke så ringe endda
Kjeld Fredens vil også gerne slå et slag for, at vi får genetableret tilliden til den danske folkeskole, som han ikke mener er så dårlig som sit rygte.
- Vi skal huske på, at danske skolebørn ifølge undersøgelser er vældig glade for at gå i skole i forhold til børn i andre lande. Den frihed, eleverne nyder, skaber glæde. Vi bør bygge på det, vi er gode til og derfra tage udgangspunkt i kritikken. På den måde sikrer vi, at eleverne bliver dygtige og vidende samtidig med, at de bevarer lysten til at lære videre og være innovative. Flertallet af lærere og pædagoger gør et stort stykke arbejde, men de bliver gjort til grin i den offentlige debat, og det er altid det negative, der kommer frem. Vi har et ansvar for at værdsætte det arbejde, skolerne faktisk gør. Danmarks fremtid ligger hos vores børn, så vi bør også tænke på, at deres undervisere skal føle sig værdsat, siger Kjeld Fredens.
-jr

Kjeld Fredens er uddannet læge og har været lektor og hjerneforsker ved Århus Universitet, seminarierektor på Skive Seminarium, udviklingschef ved Vejlefjord Center og vismand i Kompetencerådet mv.
Han arbejder for tiden i KVIS (KValitet I Specialundervisningen), der er et projekt under Undervisningsministeriet. Derudover har han i de seneste år haft sit eget konsulentfirma med fokus på udvikling og innovation, og han har i efteråret 2004 udgivet bogen ”Mennesket i hjernen – en grundbog i neuropædagogik.

Kilde: Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs

Rex