Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Giv Asiens børn en fremtid

Kig ekstra godt i postkassen i dag. Grenaa Bladet har nemlig netop husstandsomdelt en folder fra SOS-Børnebyerne, der opfordrer danskerne til at blive faddere for de katastroferamte børn i Asien.
»Hjælp børn i Asien«. Sådan lyder overskriften på en folder, der i dag når ud alle husstande i dit lokalområde.


Folderen er udgivet af SOS-Børnebyerne med en opfordring til danskerne om at give forældreløse og nødlidende børn i Asien en fremtid med et fadderskab.
For at komme så bredt som muligt ud med det budskab, har Dansk Total Distribution (DTD), en sammenslutning af lokale distributionsvirksomheder som hovedsageligt er ejet af distriktsaviser og dagblade, valgt at omdele folderen gratis.
DTD har tidligere støtte SOS-Børnebyernes arbejde blandt forældreløse og nødlidende børn, og har altså valgt at støtte ofrene for flodbølgen i Asien ved at stille sit distributionsnetværk til rådighed.
Som »Hjælp til Asien« fadder støtter man ikke et enkelt barn, men er med til at sikre genopbygning af de berørte lokalsamfund i Sri Lanka, Indien og Indonesien. Hjælpen giver børnene mulighed for en tryg opvækst med et hjem, en familie og skolegang.
»Hjælp-til-Asien« faddere vil senere blive tilbudt at blive SOS Børnebyfadder i én af de SOS-Børnebyer, der behøver det mest. SOS-Børnebyerne har allerede planlagt at opføre en ny børneby i Batticaloa-området i Sri Lanka. Der er samtidig planer om en ny børneby i Indonesiens nordlige Sumatra-provins, lige som de eksisterende børnebyer i Indien vil blive udbygget.
»Hjælp til Asien« fadderskabet koster minimum 150 kr. om måneden. Læs mere på www.sos-borneby.dk.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam