Grenaa Kunst- og Musikforenings første udstilling i 2005 indledes lørdag d. 29. januar med fernisering på Grenaa Bibliotek kl. 13.00.
Den første kunstner i det nye år i kunstforeningen er keramikeren Aase Haugaard fra Århus.
Keramikeren Aase Haugaard, som er kunstneren bag disse smukke krukker, udstiller nogle af sine værker på Grenaa Bibliotek fra og med på lørdag den 29. januar.
|
Besynderligt nok har hun endnu ikke fået ret megen opmærksomhed i Danmark. Måske skyldes dette mere fastlåste kunsthistoriske forestillinger, idet Aase Haugaard er autodidakt. Men i udlandet kender man hende. Hun har udstillet med stor succes i England, hvor hun i februar 2004 var med på Collect Victoria and Albert Museum i London. Har haft separat udstilling på St. Ives Ceramics og ligeledes i 2004 udstillet på Scottish Gallery i Edinburgh, fortæller KaMa Bech fra kunstforeningen.
– Mange vil typisk forbinde keramikeren Aase Haugaard med saltglaserede vaser. Som keramik- interesseret er det dog de mere ru og spændende brændefyrede genstande, der skærper interessen. Aase Haugaard formår at give de klassiske former en glasur, der på den ene side virker rolig og alligevel udfordrende. Aase Hauggard har via symposiums på Guldagergård i Skælskør, samt ved internationale workshops i bl. a. Holland, Tyskland og USA, opbygget et stramt keramisk formsprog, og ligeledes opnået kendskab og erfaring med langtidsbrændinger, der i sig selv er fascinerende, beretter KaMa Bech.
I Grenaa er hun opdaget af Grenaa Gymnasium, som har købt en af hendes store vaser, og endvidere har SoSu-skolen samme sted et Aase Haugaard-værk stående.
Hun vil selv være til stede ved ferniseringen Grenaa Bibliotek på lørdag, og vil her fortælle om sin kunst og hvordan den bliver til.
Keramikeren Aase Haugaard, som er kunstneren bag disse smukke krukker, udstiller nogle af sine værker på Grenaa Bibliotek fra og med på lørdag den 29. januar.
Kilde: Grenaa Bladet
Rex