Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Bønnerup-Huset er blevet overdraget til Bønnerup og Omegns Borgerforening

Bønnerup-Huset ved Bønnerup Strand er i mange år blevet drevet af en fond, men på herstående billede sker der en overdragelse af Bønnerup-Huset fra Fonden Bønnerup-Huset til Bønnerup og Omegns Borgerforening.


. Det er formanden for fonden, Johannes Monrad (t.h.), der på billedet overdrager nøglerne til forsamlingshuset til formanden for Bønnerup og Omegns Borgerforening, Ole Frandsen.
Det er formanden for fonden, Johannes Monrad (t.h.), der på billedet overdrager nøglerne til forsamlingshuset til formanden for Bønnerup og Omegns Borgerforening, Ole Frandsen. Det skete mandag eftermiddag i sidste uge.
Baggrunden for overdragelsen skal findes i, at det er noget nemmere rent regnskabs-teknisk med videre at drive huset som en forening, end det er at drive det som en fond.
– Og desuden opfatter mange jo i forvejen huset som borgerforeningens, idet foreningen jo i forvejen spiller en central rolle i mange sammenhænge i relation til Bønnerup-Huset. Så vi har fundet det naturligt og fornuftigt at lave denne overdragelse, siger Johannes Monrad.
Borgerforeningen overtager huset som det er, og uden at skulle betale noget for det. Foreningen overtager som sådan et gældfrit forsamlingshus, og overdragelsen på disse vilkår er godkendt af såvel Nørre Djurs Kommune som Civilretsstyrelsen.
Med overdragelsen har huset også fået en ny bestyrelse, som er identisk med borgerforeningens bestyrelse. Der vil dog blive nedsat et særligt udvalg, der udelukkende skal have med driften af Bønnerup-Huset at gøre.

Kilde: Grenaa Bladet

Rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam