Ved årsskiftet har den lokale afdeling af ledertræningsorganisationen JCI (Junior Chamber International) ikke alene fået ny bestyrelse, foreningen har også kastet sig over nye projekter.
Junior Chamber Djursland har fået ny lokalformand i skikkelse af Jimmi M. Madsen, der til daglig er udviklingsdirektør i Spectronic Denmark
|
I en tid hvor mange elementer i vores samfund er af flygtig karakter, og hvor især unge shopper rundt, er det en stadig udfordring at tiltrække aktive, unge mennesker til foreningen. Derfor er medlemsrekruttering og medlemspleje i Junior Chamber Djursland et af de helt store fokusområder i 2005.
Et andet fokusområde er synlighed i lokalområdet. Kendskabet til foreningen, og det udbytte man fagligt og personligt kan høste her, kan sagtens udbygges.
– I 2005 vil vi gøre lokalområdet opmærksom på de mange engagerede ledere, som oplever en markant personlig og faglig udvikling via deres medlemskab af JCI, udtaler den nyvalgte lokalformand, Jimmi M. Hansen, og fortsætter:
– Lokalområdet i JCI-forstand omfatter hele Djursland, så der er nok at tage fat på, siger han.
Tredje fokusområde er det JCI handler om - nemlig uddannelse og træning. På de månedlige mødeaftener og gennem de mange professionelle uddannelsestilbud, der findes i JCI Danmark, trænes medlemmerne i mange forskellige emner indenfor ledelse, præsentationsteknik og personlig udvikling.
Den nyvalgte bestyrelse 2005 består af 5 personer:
Jimmi M. Hansen: Formand, 35 år, udviklingsdirektør i Spectronic Denmark. Rasmus Johanson: Kasserer og næstformand, 28 år, revisor i PricewaterhouseCoopers. Lone Mogensen, 27 år, butiksansvarlig i Kolind El-Service. Carsten Thygesen, 32 år, frisør hos Joan Thygesen. Henrik Larsen, 32 år, forhandlerrådgiver hos Black & Decker.
I JCI Djursland vil 2005 være præget af projektet »Personlig udvikling«.
– Samarbejde med andre lokalafdelinger - herunder afholdelse af mindre seminarer - kan i høj grad være en udfordring og dermed give det personlige udbytte og den udvikling, som vi ønsker for vores medlemmer, slutter den lokale formand Jimmi M. Hansen.
Kilde: Grenaa Bladet
Rex