sammen med PhotoCare i Grenaa
Ta' på foto-safari i Kenya i efteråret 2005 med PhotoCare i Storegade i Grenaa. Således lyder et helt unikt oplevelses-tilbud fra den lokale foto-forretning.
– Vi arrangerer en sjælden mulighed for en enestående fotosafari, og starter allerede tirsdag den 1. marts kl. 19.00 med at invitere til en gratis foredragsaften her i butikken i Storegade 4, siger indehaveren af PhotoCare i Grenaa, Peter Weje Nielsen.
Man vil få mulighed for selv at tage fantastiske billeder af de vilde dyr på ganske tæt hold. Der er max. 4 personer i hver bil, så der er god plads til at fotografere og få nogle helt unikke billeder. Chaufførerne er lokale naturvejledere, så sikkerheden er i top, da de netop ved hvor og hvornår, man kan komme tæt på dyrene, og hvornår man skal holde sig på afstand, fortæller Peter Weje Nielsen, og fortsætter:
– Fordi man kan komme så tæt på dyrene i deres naturlige omgivelser, vil det i sig selv være en uforglemmelig oplevelse. For de rigtigt oplevelseslystne vil der endvidere være mulighed for en ballonfærd i solopgangen hen over savannen.
Til vores foredragsaften om foto-safari i Kenya tirsdag den 1. marts , kommer Canon også og præsenterer noget af det sidste nye indenfor kikkerter, digitalkameraer, objektiver og video. Vi vil naturligvis fortælle en masse om turen, vise billeder og desuden servere et glas champagne til. Vi starter kl. 19.00, og du skal være mere end velkommen! Det er dog nødvendigt med tilmelding, slutter Peter Weje Nielsen.
For at tilmede dig til den spændende foredragsaften, skal man blot kontakte PhotoCare Grenaa på telefon 86 32 68 33.
– Grib chancen og tilmeld dig hurtigst muligt, der bliver helt sikkert rift om pladserne, lyder opfordringen fra PhotoCare i Grenaa.
– PhotoCare i Grenaa har et helt unikt oplevelses-tilbud: Ta’ på foto-safari i Kenya i efteråret 2005. Tirsdag den 1. marts afholdes der et info-møde om turen i butikken i Storegade 4 i Grenaa.
Kilde: Grenaa Bladet
Rex