MIDTDJURS – Få bøgerne bragt ud på bopælen en gang om måneden.
Midtdjurs Bibliotek er klar med et nyt tilbud til ældre lånere, der ikke selv har mulighed for at komme på biblioteket.
Fra 1. februar kan ældre lånere få bragt bøger ud til deres bopæl en gang om måneden, og de vil kunne låne bøger med almindelig skriftstørrelse, med stor skrift og lydbøger.
Der er i startfasen plads til 10 lånere i denne service, som er gratis for lånerne. Alle interesserede, ældre lånere eller pårørende, skal snarest henvende sig på biblioteket. De 10 lånere bliver meldt til ordningen efter først-til-mølle princippet.
Norma
Kilde: Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 28-01-2005
Rex