Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Vær med til at gøre debatten levende!

Ovenstående opfordring skal lyde herfra i anledning af det debatmøde, de laver på Gjerrild-Bønnerup Friskole dagen før valget. De har nemlig virkelig noget at byde på med lokale folketingskandidater fra 4 forskellige partier, og det bliver en god chance for lokalbefolkningen til at komme tæt på kandidaterne og stille nærgående spørgsmål.
Det skriver skolens bestyrelsesformand følgende om i dag:


Debatmøde på Gjerrild Bønnerup Friskole mandag den 7. februar kl. 16-18

Mandag den 7. februar 2005 fra kl. 16–18 afholdes der i anledning af valget et politisk debat-møde på Friskolen. Fire af Djurslands folketingskandidater møder op til en åben debat. Det er Anne-Mette Winther Christiansen fra Venstre, Jan Petersen fra Socialdemokratiet, Mogens Nyholm fra Det Radikale Venstre og Benny Hammer fra De Konservative.

Emnet er meget naturligt den aktuelle og fremtidige skolepolitik, herunder specielt friskolernes vilkår. Der tænkes bl.a. på et nyt lovforslag, som vil begrænse friskolernes mulighed for at bevare den frihed, der netop er kendetegnende for friskole-tanken, som bl.a. handler om forældres ret til selv at træffe en beslutning om børnenes undervisning og respekten for den enkelte friskoles egenart.

Ud over skoledebatten vil der naturligvis være mulighed for at komme ind på mange andre emner, herunder også en debat omkring Djurslands fremtid, og hvad kandidaterne har tænkt sig at gøre for bl.a. Djurslands infrastruktur.

Friskolen har bevidst valgt at invitere lokale folketingskandidater. Vi mener, det er vigtigt, at Djursland får så mange repræsentanter i folketinget som muligt, således at Djurslands kan bibeholde og udvikle de mange nuværende kapaciteter og fremstå som en attraktiv og dynamisk landsdel, med gode bosætningsområder i en enestående natur. Djursland er ikke et reservat, og med hjælp fra lokale folketingspolitikere vil landsdelen let kunne udvikle sig til en værdifuld og ligeværdig medspiller i den kommende midtjyske region.

Er Århus i færd med at udvikle sig til en altopslugende metropol, der udkonkurrerer alle sine naboer ved at centralisere institutioner og menneskelige resurser på et sted? Vi kan jo ikke alle bo i Århus, hvorfor skal vi så alle arbejde der?

Nøgleordet kan i stedet være samarbejde om en fælles positiv udvikling i erkendelse af en nødvendig samhørighed, i stedet for centralisering og isolering.

Kom og mød op til et spændende politisk fyraftens-møde på Friskolen. Det er dagen før dagen, og der er mulighed for at få pudset den politiske indsigt af, så det bliver lettere at finde stedet til krydset ud for en lokal kandidat på stemmesedlen den 8. februar.

Kilde: Indsendt og skrevet på vegne af

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam