Østdjurs Landboungdom afholder generalforsamling på Det Gyldne Krus i Grenaa den 4. februar. Landboungdommen kan se tilbage på et godt år med mange positive begivenheder. Især traktortrækket på den nyetablerede bane i Ørum - arrangeret i fællesskab med Syddjurs Landboungdom - var en stor succes.
Året har også budt på mange andre begivenheder af både festlig og faglig karakter. I den forbindelse vil bestyrelsen gerne rette en stor tak til alle de sponsorer, der har bidraget økonomisk til foreningens arrangementer i det forgangne år.
Der sidder i øjeblikket syv i bestyrelsen, hvoraf de fire er på valg. Jesper Slot, Karina Hornsyld, Anita Kofoed og Daniel Andersen er på valg. Bestyrelsen håber naturligvis på stort fremmøde på generalforsamlingen på fredag på Det Gyldne Krus.
Kilde: Grenaa Bladet
rex