Lørdag den 5. februar slår Den jydske Haandværkerskole i Hadsten dørene op for alle interesserede og inviterer til Åbent Hus fra kl. 10.00-15.00. Dagen igennem kan gæsterne følge undervisningen i klasseværelser og på værksteder, samt få en snak og svar på spørgsmål hos elever og lærere.
Den jydske Haandværkerskole tilbyder erhvervsuddannelser til elektriker, plastmager, køletekniker, tømrer og tækkemand. På Teknisk Akademi, som er en del af skolen, kan man læse til installatør indenfor el og vvs. Der er på skolen også stor aktivitet indenfor efteruddannelsesområdet.
Åbent Hus-dagen er tilrettelagt som en almindelig undervisningsdag, så skolen summer af aktivitet i alle afdelinger.
Kilde: Grenaa Bladet
rex