FOLKETINGSVALG – Der bliver forhåbentlig gået til makronerne, når de konservatives kandidat Benny Hammer og enhedslistens Jette Jensen Clay mødes til politisk duel.
Torsdag 3. februar kan man opleve den lokale folketingskandidat for de Konservative Benny Hammer i en politisk duel mod Enhedslistens Jette Jensen Clay, Århus, i TV2 Østjyllands udsendelse klokken 19.30.
De to duellanter vil diskutere deres syn på den aktuelle folkeskolepolitik, og hvordan vores folkeskoler efter deres mening skal skrues sammen i fremtiden.
Hvis man vil opleve duellen ”live” kan man melde sig som publikum på TV2 Østjyllands hjemmeside, hvor man i øvrigt også kan læse mere om de østjyske kandidater til folketingsvalget.
Kilde: skrevet af Marianne Svit i lokalavisen Midtdjurs- Nørre djurs 03/02-2005
rex