Rougsoeportalen.dk

Det er en rigtig god og positiv nyhed for vores område, at Djurslands Udviklings Råd har fået lavet en samlet plan for, hvordan vores område skal se ud i fremtiden for at kunne fungere som en slagkraftig del af det danske samfund og ikke sakke agterud. Man er blevet enige om, hvad der skal stås sammen om de næste år, og det fortæller borgmester Jens P. Jellesen om hér:

God og effektiv infrastruktur er en vigtig forudsæt¬ning for fortsat vækst og velfærd på Djursland.

Djursland har en række forudsætninger for vækst i de kommende år. Her kan især peges på:

• Nærheden til Århus som storby og ”motor” i regio¬nen.
• En ny motorvej mellem Søften og Skødstrup vil koble Djursland på det jyske motorvejsnet og for¬bedre adgangsforholdene til Århus.
• Århus Lufthavn på Djursland er i fortsat udvikling.
• De to færgeruter til henholdsvis Sverige og Sjæl¬land er i fortsat udvikling.
• Endelig vil der i de kommende år ske en forbedring af den kollektive trafikbetjening af regionen.

Det er baggrunden for, at Djurslands Udviklings¬råd har taget initiativ til udarbejdelse af en Ma¬sterplan for infra¬strukturudviklingen i regionen.

Masterplanen udgør en sammenhængende vision for udvikling af infrastruktur og trafik på Djursland i de kommende år. Masterplanen indeholder i vidt omfang investeringer, som afholdes af aktører uden for regio¬nen, men gennem Masterplanen udtrykker Djurslands Udviklingsråd (DUR) fælles fokus og fælles holdning til behov og nødvendige investeringer i infrastrukturen, der i årene frem¬over skal sikre udviklingen inden for er¬hverv, tu¬risme og bosætning på Djursland.

Gennemførelsen af Masterplanen peger på en række opgaver. Disse er:

Informationskampagne
Det vil være en vigtig opgave at sikre, at aktører og interessenter har kendskab til indholdet af Ma¬sterpla¬nen. Der kan således peges på, at DUR’s vedtagelse af planen følges op af en informati¬onskampagne.

Strukturreformen
Den kommende strukturreform, som er aftalt mel¬lem regeringen og Dansk Folkeparti, vil ændre arbejdsde¬lingen mellem det kommunale, det regi¬onale og det statslige niveau. Med udgangspunkt i Masterplanen kan der peges på følgende initiati¬ver, som bør inddrages i forbindelse med ud¬møntningen af den politiske aftale om strukturre¬formen:

• Det samlede trafikkøb skal ligge i et nyt trafiksel¬skab, dvs. persontrafikken på Grenaa-banen skal administreres af et nyt regionalt trafikselskab.
• Det overordnede vejnet (rute 15, 16 og 21), som indgår i planen, bliver en del af det statslige vejnet.
• Staten viderefører de vejydbygningsprojekter på det overordnede vejnet, som er vedtaget og igang¬sat af Århus Amt.

Gennemførelse af konkrete udviklings- og infra¬strukturprojekter
I Masterplanen indgår en række konkrete indsats¬områ¬der. Som eksempler herpå kan nævnes:

• Den fortsatte udbygning af vejnettet:
- Etablering af det sydlige og nordlige hængsel, der forbinder Djursland med det overordnede motorvejnet.
- Udbygning af det overordnede vejnet til højklas¬seveje (rute 15, 16 og 21).
- Etablering af motorvejsforbindelse til lufthav¬ nen.
- Etablering af broforbindelse over Randers Fjord.
• Etablering af samordningsplan for det overordnede kommunale vejnet.
• Fortsat udbygning af Grenaa-banens infrastruktur og trafikudbud på banen.
• Udvikling af den regionale busbetjening af pendler¬trafikken.
• Udvikling af samarbejdet mellem Århus Havn og Grenaa Havn.

Planen er et godt redskab til at fastholde alle aktø¬rer i vigtigheden af, at Djursland ikke afsnøres.

Forudsætning for udvikling og bosætning på Djursland er, at det er let at komme frem og til¬bage, altså super vejforbindelser og transportkor¬ridorer til vores område.”
Skrevet af Venstre-borgmester Jens P. Jellesen i Nyhedsbrev nr. 3 fra Nørre Djurs Kommune d. 4. februar

”Det frie valg er ikke noget, vi altid har kunnet tage for givet.
Som Venstre-kandidat kan jeg med glæde i stemmen sige: Nej, dét kunne vi bestemt ikke tidligere, men det kan vi til gengæld nu, og hvor har det gjort tilværelsen meget lettere.
Nu begynder det frie valg allerede fra barndommen, idet man frit kan vælge dagtilbud også i nabokommunen, og man kan frit vælge et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud.
Når man så bliver lidt ældre, træder fritvalgsordningen i kraft i form af det frie skolevalg, hvor man kan vælge dén skole, man ønsker at gå i på tværs af skoledistrikter og kommunegrænser.
Er man i dén situation, at man har brug for hospitalsbehandling, er der også frit valg af sygehus på tværs af kommunegrænserne, og der er udvidet frit valg, så man kan vælge en privat klinik eller et privat sygehus i Danmark eller i udlandet, hvis man ikke kan blive behandlet inden for to måneder i det offentlige sundhedsvæsen.
Endelig kan man i sin alderdom nyde godt af det frie valg, da man har ret til at vælge plejehjemsplads og plejebolig på tværs af kommunegrænserne i hele landet, og når det drejer sig om hjemmehjælp, er valget frit til at vælge mellem privat eller offentlig leverandør.
Det frie valg er kommet for at blive igennem hele livet.

Kilde: Skrevet af V-folketingskandidat Anne-Mette Winther Christiansen fra Grenå i Randers Amtsavis d. 4

rex