Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Stenalderens jættestuer

Djurslands Museumsforening får til februar-foredraget besøg af museumsinspektør Svend Illum Hansen fra Nationalmuséet. Det sker mandag den 7. februar kl. 19.30 på Djurslands Museum i Grenaa.
Emnet er stenalderens jættestuer - disse store stengrave, som for godt 5.000 år siden blev bygget overalt i Danmark og i Nordtyskland.


Byggeriet foregik kun i en periode på mindre end 100 år. Man regner med, at der blev bygget omkring 4.000 jættestuer, hvoraf omkring 700 er bevaret til vor tid. Man må have haft en imponerende byggeteknik - blandt andet til at placere de store dæksten, der ofte vejede 15-20 tons. Man regner med, at stenbyggerne var rejsende specialister, der kom til et område for at bygge jættestuer som et bestillingsarbejde fra lokale høvdinge.
Siden 1985 har Skov- og Naturstyrelsen gennemgået en lang række jættestuer for at foretage restaureringsarbejder. Når det har været nødvendigt at sætte ind, skyldes det ikke bygge-sjusk eller fejl hos stenalderens bygmestre. Årsagen er gerne, at bronzealder-folk, oldgranskere, stenhuggere, bønder eller arkæologer har forstyrret den oprindelige konstruktion på en uheldig måde. Svend Illum Hansen har i mange år arbejdet med emnet og er én af de største eksperter på området. Alle er velkomne til dette foredrag i Djurslands Museumsforening.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam