Tak til
 






  
05/05 2023

Hvorfor skal Grenå betale for havnespor?

Dette spørgsmål stiller mange sig i disse tider, for godt nok har Grenå fået lovning på et statstilskud til renovering af sporet fra stationen til Grenå Havn, men mange gør opmærksom på, at det burde være en statsopgave at betale hele regningen. På redaktionen har vi fået en mail om problemstillingen fra Jan Petersen:

Det er ikke tilfredsstillende, når trafikministeren ikke vil betale den samlede regning for havnesporet fra Grenaa Station til Havnen.

Det siger det socialdemokratiske folketingsmedlem Jan Petersen, der opstiller i Grenaa-kredsen, og fortsætter:

”Vi taler om en statslig investering på 5,5 millioner kroner i et område, hvor virksomheder er lukket og arbejdsløsheden høj. Derfor er det ikke rimeligt, at trafikministeren ikke vil betale den samlede regning, men efterlader vores lokalområde med halvdelen af udgiften til en nødvendig opgradering af en statslig jernbane.
Jeg er derfor skuffet over, at Venstres folketingsmedlem Henrik Vestergård fra Århus er tilfreds med, at vi selv skal betale halvdelen. Det er simpelthen ikke godt nok.
Min aftale med den socialdemokratiske trafikordfører Poul Andersen er, at staten skal betale det hele, og at det vil være vores standpunkt - også hvis vi får et regeringsskifte.

Jeg ønsker denne sag løst nu af hensyn til Grenaa Havns fremtid, og derfor forstår jeg godt, at borgmester Gert Schou skærer igennem og går med til at betale halvdelen. Men jeg er utilfreds med, at vi i en valgkamp, hvor regeringspartierne fortæller om, hvor mange milliarder der kan bruges allevegne, ikke kan blive plads til 5,5 mio. kroner til havnesporet. Jeg betragter denne meget beskedne investering som en trafikinvestering, som her og nu kan indgå i større fremrykning af de offentlige investeringer til gavn for beskæftigelsen.

Da trafikministeren afviste at betale for banesporet, var vi en række folketingsmedlemmer og kandidater fra lokalområdet, der henvendte os til trafikministeren. Det åbnede sagen påny. Jeg beklager, at Henrik Vestergård fra Venstre solgte os for billigt og håber, at det får vælgerne til at stemme på de lokale folketingskandidater, og herunder hører også Venstres lokale kandidat Anne Mette Winther Christiansen”, slutter Jan Petersen.

Kilde: Indsendt til Djurslands Netavis af S-folketingsmedlem/-kandidat i Grenå-kredsen, Jan Petersen

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam