I Nørre Djurs er der som bekendt mange ting at glæde sig over, og nu kan også kommunens EU-støttede aktiveringsprojekt melde smykke sig med rosende ord. Projektet er blevet endevendt og evalueret af et konsulentfirma, og det får mange pæne ord med på vejen. Det fortælles der om i dag.
Efter tre år er EU-socialfondsprojekt ”Så langt øjet ræk¬ker, og lidt til!” slut. Nørre Djurs Kommune har bedt NIRAS-konsulenterne bedømme mål og resultater i projektet.
”Ud fra et blik på opfyldelsen af projektmålsætnin¬gen kan det konkluderes, at socialfondsprojektet har været en succes for kommunen”, skriver NI¬RAS i sin rapport.
• To tredjedele af deltagerne (63%) havde job eller var under uddannelse ved afslutningen af projekt¬deltagelsen. Omkring halvdelen (44%) af delta¬gerne havde stadig job i december 2004. Efter deltagelse i projektet føler 40% sig mere motive¬rede for at arbejde eller uddanne sig.
• 49% mener, at deltagelse i projektet har forbedret deres muligheder for at få og bevare et job.
• 81% angiver, at de er blevet mere afklaret om deres fremtid gennem deltagelse i denne aktivitet.
• 67% af deltagerne var tilfredse eller meget til¬fredse med projektets forløb.
• 94% af deltagerne er meget tilfredse med deres praktikophold i privat/offentlig virksomhed. Det hænger sammen med, at deltagerne har haft stor indflydelse i forhold til valg af praktiksted og ar¬bejdsopgaver.
• 63% af deltagerne vurderer, at projektmedarbejder¬nes indsats har været meget god eller god.
Hele evalueringsrapporten kan læses på projek¬tets hjemmeside www.udsynet.dk.
Kilde: Skrevet af forvaltningsdirektør Finn Byrialsen i Nyhedsbrev nr. 3 d. 4. februar
rex