Onsdag d. 9. februar kl. 19.30 inviteres der til sogneaften i Glesborg Forsamlingshus.
Her kan man opleve foredraget »Glimt af evigheden« - om hospice og om at være præst på Sct. Maria Hospice Center - ved hospicepræst Lone Klok
Med udgangspunkt i et digt, som er skrevet af en tidligere patient, og som jeg har fået lov til at låne, vil jeg komme nærmere ind på, hvad et hospice er, og navnlig på hvad åndelig omsorg kan være for alvorligt syge og døende og deres pårørende. Vi vil i løbet af aftenen komme ind på, hvem kan komme på hopice og hvornår ? Hvad er hocpicefilosofi, sorgbearbejdning, tro og håb på trods af alvorlig sygdom, siger Lone Klok.
Der vil naturligvis også blive lejlighed til at stille spørgsmål, dialog og inddragelse af deltagernes egne erfaringer.
Lone Klok har være ansat på Sct. Maria Hospice Center siden det åbnede i november 1995, som del af et tværfagligt personale. Herudover er hun ansat ved en af Vejles bykirker, Sct. Johannes Kirke, således at hun er 50% hvert sted. Inden Lone Klok begyndte her har hun været almindelig sognepræst, samt været landssekretær i Kirkens Korshær i nogle år
Kilde: grenå bladet
rex