Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

»Luther« og »Blade Trinity« i Grenaa Kino

Grenaa Kino har masser af film på programmet i denne uge. Blandt andet »Luther« med Joseph Fiennes i hovedrollen som den kristne reformist Martin Luther, og den tredje film i rækken om vampyr-jægeren Blade, nemlig »Blade Trinity - The Final Hunt Begins«. Sidste spilledag for begge films vedkommende er dog torsdag den 10. februar, så man skal altså skynde sig, hvis man vil nå at se dem i Kino inden de pilles af plakaten.
Handlingen i »Luther« lyder sådan her:



»Luther« og »Blade Trinity« i Grenaa Kino
Det var urolige tider i Europa. Renæssancens lys fik videnskab og tænkning til at blomstre over alt, men de verdslige fyrster strides om magten og æren - og de religiøse fyrster gjorde ikke mindre. Paven var ikke blot en Guds stridsmand, men også en hersker med magt og ambitioner. For Pave Leo var målet at få orden på Kirken, at skabe enighed blandt de kristne fyrster, blandt biskopper, præster og munke. Og naturligvis folket, men de fulgte vel med, når resten var klaret.
For munken Martin er det imidlertid ikke så klart. Egentlig skulle han have været jurist, men som tak for at have overlevet en voldsom storm har han viet sit liv til Gud. Han lider dog stadig af svære kvaler, fordi hans tanker ikke kan forliges med Kirkens doktriner. Hans foresatte får så den idé at sende ham til Wittenberg for at studere. Det gør han med så stor flid og dygtighed, at der snart åbner sig en lærestol for ham, ligesom han begynder at prædike i den lokale kirke. Men selv om han nu har lært kirkens dogmatik, så har han ikke glemt sin tvivl - og slet ikke sine gode evner til at argumentere. Gang på gang træffer Martin sine egne beslutninger alene baseret på, hvad han kan læse i Biblen - og hvad mere er; han fortæller andre om sine beslutninger - ikke på kirkens uforståelige latin, men på sit modersmål, som både fyrster og bønder forstår.
Den slags irriterende munke har Kirken oplevet før og ignoreret eller bragt til tavshed. For Pave Leo er det vigtigere at få bygget den nye Peterskirke. Og til det formål behøves penge. Pengene får han for at tildele endnu et bispedømme til en magtsyg biskop, som igen låner pengene i en bank, som til gengæld får forpagtningen på den indbringende handel med aflad. For det står i pavens magt at forkorte den tid en sjæl må betale i Skærsildens pinsler for sine synder. For klingende mønt kan de levende købe en sådan forsikring for sig selv, for deres børn - ja, selv for deres forældre og bedsteforældre.
Og her støder paven og Martin Luther for alvor sammen. I 95 teser tilbageviser Luther, at Kirken kan sælge aflad, ja, han sætter endda spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt. For han har endelig sluttet fred med sin Gud og indset, at Guds kærlighed er alt, hvad der skal til. Hvis det syndige menneske angrer, er det tilgivet og kommer i Himlen.
Luthers argumentation er god. Hans sprog er forståeligt. Og trykkerier over hele Tyskland udbreder budskabet til alle. Indtægterne fra afladshandlen falder!
Dermed er Martin Luther blevet Kirkens fjende - eller i hvert fald pavens. Selv over for en pavelig kardinal nægter Luther at tilbagekalde sine skrifter. Så mens paven erklærer hans skrifter for kætterske og får dem brændt, sætter Martin Luther selv ild til den pavelige bandlysning. Det er en åben krigserklæring...!
Hovedroller: Joseph Fiennes, Claire Cox, Sir Peter Ustinov, Benjamin Sadle, Bruno Ganz med flere.

Blade Trinity –
nu med Dracula!

Den ikoniske vampyrjæger, Blade, er tilbage, og han skal denne gang kæmpe mod alle vampyrers stamfader - selveste Dracula.
I en afsidesliggende ørken er en gruppe vampyrledere ved at genopvække Dracula - den uhyggelige skabning, som grundlagde deres race. Nu kalder han sig Drake, og han er - om muligt - endnu farligere end tidligere, da han nu kan bevæge sig frit rundt i dagslys.
For at gøre ondt værre for Blade har vampyrlederne indledt en smædekampagne mod ham, så FBI er lige i hælene på ham.
For at komme Drake og hans ondsindede bande til livs slår Blade og hans mentor, Whistler, sig sammen med en gruppe vampyrjægere kaldet Nightstalkers, der ledes af Whistlers smukke datter, Abigail.
Efter en række blodige opgør med Drakes bande står Blade snart ansigt til ansigt med selveste Drake, og det ultimative opgør, der kan betyde både Blades og hele menneskehedens endeligt, står for døren…!
Hovedroller: Wesley Snipes, Kris Kristofferson, Jessica Biel, Ryan Reynolds med flere.
»Blade Trinity - The Final Hunt Begins« er på plakaten frem til og med den 10. februar i Grenaa Kino.
En film om den kristne reformist Martin Luther er på plakaten i Grenaa Kino i denne uge. Sidste chance for at se den er torsdag den 10. februar.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam