H. P. sørger for opvarmningen
m. m. i Grenaa Motionsløbeklub
Egentlig hedder han Hans Peter Carl, men han kendes af utroligt mange kun som H. P.! Manden der gennem mange år har været en meget aktiv motionsløber i Grenaa Motionsløbeklub.
En knæskade har nu fået ham til at skifte til cyklen, men uden at stoppe som aktiv leder af den grund.
H. P. ved, at det sociale element er særdeles vigtig mellem mennesker. Derfor er det ofte ham, der agerer »bagstopper«. Når en person bestemmer sig til at prøve løb som motionsidræt, er det H. P., der følger med rundt som sidstemand - og undervejs gives mange gode råd.
H. P. er initiativtager til mange ting. Han kan slet ikke lade være, da det udfordrer ham at sætte noget i gang. Sidste år var han én af de store drivkræfter, der sammen med Junior Chamber knoklede for at stable Grenaa Marathon på benene. Det blev en succes, som nu lægger an til en årlig tradition i Grenaa.
H. P. er gået på efterløn og glæder sig ugen igennem til at kunne give en håndsrækning, hvor der er brug for den. Han opfordrer alle andre - også lidt mere modne mennesker - til at overveje de oplevelser, man kan få selv ved blot at give nogle timer i samvær med andre.
Sommertid er løbetid. Hver eneste mandag og torsdag aften sender H. P. løberne ud på en rigtig flot naturoplevelse. Først skal H. P. dog lige fange en del ørreder. Naturen er vigtig for ham, og giver opladning af batterierne til fortsat lederarbejde.
Hans Peter Carl - i daglig tale »H. P.« - har i en årrække været et særdeles aktivt medlem af Grenaa Motionsløbeklub. og er det fortsat. Her ses han i forbindelse med Grenaa Marathon 2004, som har var én af drivkræfterne bag.
Kilde: grenå bladet
rex