Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

VALG: Djurslands muligheder

Af Ann-Kathrine Karoff, folketingskandidat for De Konservative
Udviklingen gennem de seneste årtier har været hård ved Djursland. Sygehusområdet har mærket centraliseringen til Skejby Sygehus. Infrastrukturen er fortsat ikke udbygget tilstrækkeligt. Grenaa Havn har problemer. Molslinien kan gå svære tider i møde såfremt brotaksterne over Storebælt nedsættes.


Der skal arbejdes hårdt og hurtigt med disse forhold. Djursland har brug for, at disse problemer løses. På Grenaa Havn mærkes det hårdt, at banen fra Grenaa by til Grenaa Havn ikke er moderniseret. Det er et projekt, som ikke er voldsomt rent økonomisk. Det skal løses hurtigt.
Der er sket moderniseringer for persontransportens vedkommende fra Århus til Grenaa. Men hvad med godstransporten? Og specielt den tunge godstransport. Grenaa Havn er ideel og kendetegnet ved den tunge transport. Det virker uigennemtænkt, at moderniseringer for denne transport ikke i første ombæring er tænkt ind i planerne.
På sundhedsområdet vil centraliseringen på Skejby Sygehus give bedre behandlinger. Især vil man opnå en bedre ekspertise på specialområder. Grenaa hører nu under sygehuset i Randers. Det er gået hårdt ud over Grenaa og Djursland. Der er stor opfindsomhed omkring udnyttelsen af det gamle sygehus. Men det er for lidt. Der skal tages overordnede og endelige beslutninger, som sikrer borgerne bedre service og tilfører byen nye arbejdspladser.
På sigt ligger der problemer for Molslinien. Nedsættes brotaksterne falder grundlaget for Storebæltsforliget til jorden. Molslinien vil næppe selv kunne magte de økonomiske udfordringer, det vil give. Skal Jylland ikke længere have en færgeforbindelse til Sjælland?
Som aldrig før er der ved dette folketingsvalg brug for politikere, som taler Djurslands sag på det landspolitiske plan.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam