Lørdag den 12. februar kl. 20.00 kan man opleve musikeren og skuespilleren Niels Skousen i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
Det er dog udelukkende med den førstnævnte kasket på, at man kan stifte bekendtskab med ham på lørdag i kulturhuset i Grenaa. Den hæderkronede veteran i dansk rock vendte i 2002 tilbage til musikscenen med CD’en »Dobbeltsyn« - og hvilken tilbagevenden:
Oplev Niels Skousen i Kulturhuset Pavillonen
|
Han blev nomineret til hele 8 musikpriser og fik fremragende anmeldelser. Senest har han også leveret et aldeles fremragende bidrag til den danske Leonard Cohen-hyldest-CD - og koncert for den sags skyld - med titlen »På Danske Læber«. Mange TV-seere husker ham givet også for hans fine skuespilspræstation i DR-serien »Landsbyen«, som trak store seertal for år tilbage. Musikalsk huskes han også - og ikke mindst - som en central figur i 70’er orkestret »Skousen & Ingemann«. Dengang politiske protest-sang og rock-musik gik hånd i hånd her i Danmark.
Det vil helt givet blive en tæt og stærk koncert-oplevelse med en musiker, der stadig har en masse på hjerte.
Billetprisen er 75 kroner og billetter kan købes i Kulturhuset Pavillonen, i én af Djurslands Banks filialer eller via hjemmesiden www.pavillonen.dk.
Kilde: grenå bladet
rex