Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Trustrup-firma er flyttet i nye lokaler på Djursgade i Grenaa

Siden etableringen i 1992 har ingeniør- og handelsfirmaet Scanding A/S haft til huse på Park Allé 5 i Trustrup. Da firmaet gennem længere tid har haft pladsproblemer både på lageret og i administrationen, har man set sig om efter andre egnede lokaler. Dem har man nu fundet på adressen Djursgade 31 i Grenaa, der i mange år har lagt lokaler til firmaet Gerts Elektro/E&G Elektro.

Med flytningen til ejendommen i Grenaa, som pladsmæssigt giver Scanding A/S langt bedre arbejdsforhold, får man mulighed for at forfølge fremtidige strategier om fortsat vækst. Gennem årene har aktiviteterne været stigende og firmaets forventninger til fremtiden er store.
Scanding A/S blev grundlagt i 1992 af ingeniør Palle Müller-Hansen, dels som en rådgivningsvirksomhed og dels som agenturvirksomhed med salg af komponenter indenfor den rustfrie sanitære branche.
Firmaet beskæftiger 7 personer, og med de nye faciliteter er der mulighed for yderligere udvidelser.
I dag er firmaets kerneområde udelukkende salg af rustfrit procesudstyr til den sanitære og aseptiske branche, f.eks. til hele levnedsmiddelbranchen samt til den pharmaseutiske og kemiske industri.
Scanding A/S’ produktsortiment, som løbende udvikles, omfatter bl.a. rør og fittings, ventiler, pumper, varmevekslere, tankudstyr, slanger m. m. Alt i sanitær eller aseptisk udførelse. Firmaet er agenter for en række store udenlandske producenter, som har kvalitet og leveringssikkerhed som de vigtigste parametre. Derudover har man en række produkter efter eget design, som fremstilles ved underleverandører. De mest enkle produkter lader firmaet fremstille i Kina i store kvantiteter. Det gør Scanding A/S særdeles konkurrencedygtige på markedet.
– Vi sælger vore produkter primært i Danmark, men Norge og Sverige er markeder, som ligger lige for, og idet vi har forhandleraftaler med flere af vore leverandører også for Skandinavien, vil vi fremover fokusere mere på det skandinaviske marked. Den nuværende eksportandel er ca. 5-10%, siger direktør i Scanding A/S, Palle Müller-Hansen.
– Vore kunder ser ofte en klar fordel i at have en leverandør, der samarbejder og tilpasser sig til deres ønsker og behov. Det er sædvanligvis grundlaget til et længerevarigt »partnerskab« mellem leverandøren og kunden. Vi leverer både til »smeden henne på hjørnet« og til de store selskaber som f. eks. Novo Nordisk og Arla Foods, slutter Palle Müller-Hansen.
– Direktør og ingeniør Palle Müller-Hansen har flyttet sit ingeniør- og handelsfirma fra Parkallé 5 i Trustrup til Djursgade 31 i Grenaa. Her ses han på lageret i det nye domicil, som pladsmæssigt giver firmaet langt bedre forhold.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam