Han er én af Danmarks STØRSTE komikere (oven i købet kan man påstå, at han er det på flere forskellige måder..), han er morsom, han er selvironisk, han er gennem-musikalsk og onsdag den 23. februar kl. 19.00 fyrer han sit spritnye show af i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
Det er ikke uimponerende hvad stand-up komikeren Amin Jensen har udviklet sig til siden han første gang indtog scenen i det lille københavnske comedy-tempel, DIN’s tilbage i 1993.
Masser af live-optrædener, radiosatire, konferencierjobs i den tunge klasse, og en stribe TV-successer, stor revysucces i Nykøbing Falster Revyen i 2003, og nu efter 3 succesfulde soloshows (150 kg over bæltestedet, Stort og Hit med Amin), kommer nu det helt spritnye »BLÆS PÅ DK!«
Et overflødigshorn af knivskarpe, veltimede jokes tilsat hans fremragende band bestående af Hit med Sangen-kollegaen, Jens Krøyer; guitaristen Dan Rasmussen, og Mr. Drums himself, Niels Ratzer.
Titlen »Blæs på DK« betyder »blæs«, eller måske rettere: FULDT blæs på tempo, timing, grineriet, kvaliteten, musikaliteten og på uforudsigelighed
Amin Jensens forrige show »Hit med Amin« solgte på landsplan over 35.000 billetter, hvilket betød, at det blev et af årets allermest sete shows, og dertil kom fornemme anmeldelser i både Politiken, BT og Ekstra Bladet.
Siden denne turne har Amin - udover en stribe nye veloplagte Hit Med Sangen, optrædener i diverse TV-shows, været i gang med en teatermæssig udvikling via hans vellykkede revydebut i Nykøbing Falster Revyen, hvor han fejrede stor både anmelder- og publikumsmæssig succes.
Billetter til showet i Kulturhuset Pavillonen kan købes lige nu hos BilletNet/posthuse.
Én af landets helt store stand-up komikere - i mere end én forstand - Amin Jensen, kommer til Grenaa med sit spritnye show »Blæs på DK!« onsdag den 23. februar.
Kilde: grenå bladet
rex