Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Røde Kors Butikken er i gang igen

RYOMGÅRD – Butikken i den gamle DSB kiosk på Jernbanegade har fået nyt skilt på butiksfacaden, Røde Kors Butik, som alle andre tilsvarende forretninger landet over.
Røde Kors Butikken havde et fint salg i 2004 og kigger nu fremad for at nå et godt resultat i indeværende regnskabsår.


Holdet af frivillige, der passer butikken på skift, modtager faste sendinger af tøj fra Røde Kors Centrallager i Horsens hver mandag i de lige uger.
- Sendingerne indeholder ofte helt nyt tøj, og der er somme tider såkaldt ungt og moderigtigt mærkevaretøj med, fortæller butiksansvarlig Anny Jørgensen.
Hun roser lokalbefolkningen og andre for at være flinke til at bruge de opstillede containere ved butikken og ligeledes for at levere tøj direkte i butikken.

Affaldsproblem
- Vi har dog en bøn om, at vores containere ikke bruges til affald i form af øldåser og flasker. Ja, nogle har endda præsteret at smide haveaffald og køkkenaffald i containerne, og det er jo ikke det mest lækre at have til at forurene det tøj, som mange velmenende givere forærer til Røde Kors, siger Anny Jørgensen.
Tøjet i containerne bliver afhentet og bragt til Røde Kors sorteringscenter i Horsens hvor noget af tøjet bliver fordelt til de øvrige Røde Kors butikker landet over. Meget af det bliver sendt til nødhjælpsområder verden over, så måske går der en rundt med tøj der er indleveret ved butikken i Ryomgård nede i Afrika, måske et sted i Asien eller Rusland.

Glæden er lønnen
- Vi bliver af og til spurgt af kunder, hvad vi får for at stå i butikken. Svaret er, at der ikke eksisterer nogen lønningsliste. Ingen får økonomisk udbytte af at arbejde i butikken, men alle glæder sig derimod over at kunne gøre en aktiv indsats for at hjælpe andre, siger Anny Jørgensen.
Røde Kors butikkerne holder ikke udsalg, idet priserne i forvejen er meget lave, det gælder også på mærkevaretøjet.
- Der kommer af og til kunder der spørger efter specielt tøj. Det forsøger vi at efterkomme, idet vi retter henvendelse til lageret i Horsens. Hvis de her har tøjet hængende, så bliver det leveret med næste sending, siger Anny Jørgensen.

Kilde: Skrevet af Lars Norman Thomsen i Lokalavisen Midtdjurs-Nørre Djurs d. 11-02-2005

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam