Tak til
 






  
05/05 2023

Klods-Hans, tegnefilm og kæledyr

VINTERFERIE – Kolind Bibliotek byder på gode oplevelser i skolernes vinterferie.
Danmarks nationaldigter, H.C. Andersen, bliver fejret i 2005, fordi det i år er 200 år siden, at digteren kom til verden som fattigmandsbarn i den lille, men selvbevidste provinshovedstad Odense. Kolind Bibliotek tager hul på jubilæet mandag i vinterferien, hvor det lille Musikteater Knold og Tot giver en ny version af det kendte Andersen'ske eventyr om Klods-Hans. Knold og Tot udgøres af Sarah Schramm og Sussie Skousen, der laver rigtig musikteater for børn i alderen 3 – 7 år. Forældre er naturligvis også velkomne.



Musikteater Knold og Tot fortæller H.C. Andersens historie om Klods-Hans på Kolind Bibliotek mandag i vinterferien
Fritids- og Kulturkoordinator Bente Lundsgaard gør opmærksom på, at der er gratis entre, men også at det er bydende nødvendigt at forhåndstilmelde sig på biblioteket på grund af begrænsede antal pladser.
Biblioteket ligger allerede nu inde med programmer til forestillingen. Heri står at læse de sange, der indgår, plus opskrifter på hjemmelavede rytmeinstrumenter. Børnene må nemlig meget gerne medbringe små rytmeinstrumenter og medvirke aktivt, når Knold og Tot går på scenen.

Dukkefilm
Onsdag laver er der børnebiograf på biblioteket. En flot dukkefilm, også med titlen Klods Hans vises på lærredet. Kortfilmen, ”Hvordan muldvarpen fik bukser med lommer” vises i samme ombæring. Afdøde Preben Kaas har lagt stemme til denne herlige tegnefilm. Filmene vises flere gange i løbet af onsdagen og henvender sig til de mindre børn. For at få plads i biografen er der også her nødvendigt med tilmelding til biblioteket.

Kæledyr til dyrlæge
Om tirsdagen kigger den lokale dyrlæge Claus Andersen forbi. Alle børn kan tage deres kæledyr med på biblioteket og få gode råd og tips af dyrlægen. Alle mindre dyr i bur og kasser er velkomne. Fredelige hunde i snor er også velkomne.

Ferieåbent
Kolind Bibliotek holder åbent med de vanlige åbningstider i vinterferien. Program med vinterferiens oplevelsestilbud kan fås på biblioteket og i bogbussen.
Ryomgård og Nimtofte biblioteker er lukket som tidligere år.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam