Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Dagli’ Brugsen i Ørum vil modernisere OK-anlægget

Indbyggerne i Ørum får snart et så godt som nyt benzinanlæg. Dagli’ Brugsen moderniserer og opdaterer nemlig butikkens OK-anlæg, så det fremstår som et nyt anlæg, der samtidig lever op til de nyeste miljøregler.

Der bliver travlhed ved Dagli’ Brugsens OK-anlæg i den kommende uge. I starten af næste uge indfinder de første teknikere sig, og i den kommende tid vil håndværkere og teknikere komme og gå. Resultatet af arbejdet bliver et moderniseret og miljøsikkert anlæg, der forventes klar til brug midt i marts. Anlægget forventes lukket i perioden 21. februar til 16. marts.
Baggrunden for moderniseringen er, at teknikere under en lovpligtig miljøsikring af anlægget i efteråret blev klar over, at benzinanlæggets underjordiske tanke var tærede. Derfor skal der graves igen, og de gamle tanke skal udskiftes med nye. Samtidig får anlægget en ny stander i moderne sølvgrå farver, der er forsynet med en kortautomat, som vil gøre det nemmere for kunderne at betale for købet. Også taget bliver moderniseret, og hele sternen udskiftes.
– Vi glæder os meget til det nye anlæg står færdigt, men ulempen ved det hele er selvfølgelig, at vi desværre bliver nødt til at lukke anlægget i små fire uger. Det beklager vi meget, fortæller uddeler Henning Kristensen.
Supersikkert anlæg
Det nye OK-anlæg vil opfylde alle de nyeste miljøregler. For eksempel vil et fuldstændig tæt betondække under tankområdet forhindre, at benzindryp og småspild fra tankning kan forurene jorden omkring anlægget, og alle tanke og rør vil være dobbeltvæggede for at forhindre udslip, ligesom tankene er forsynet med en alarm, der bliver aktiveret automatisk i tilfælde af brud på tankvæggen.
Ligesom de fleste øvrige OK-benzinanlæg er anlægget i Ørum forsynet med et damp-retur-system, der opsuger og genindvinder langt størstedelen af de benzindampe, der frigøres ved tankning.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam