Der er nu lagt en plan for besparelser i DjurslandS.net's drift, som i løbet af en periode agter at rette økonomien op, men indtil da er der akut brug for midler til at betale forfalden leverandørgæld, hvis driften af Djurslands ukommercielle folkenet skal kunne fortsætte frem til der opnås økonomisk balance.
Bjarke Nielsen, som tog initiativ til DjurslandS.net i 2001, og som har været dets ulønnede leder siden, tror fuldt og fast på, at det kan lykkes og vil derfor personligt optage et tilstrækkeligt stort lån, for at låne pengene videre til den ukommercielle forening. Men for at optage lånet behøver han støtte fra folk, der deler visionen bag folkenettet og er villige til at kautionere for en større eller mindre del af hans lån.
Lige siden starten af DjurslandS.net har den ukommercielle forening været meget bagud med betaling af sine leverandører. Flere vigtige leverandører kan ikke længere finde sig i denne situation, og vil nu have betaling for ydelser, som forlængst er leveret. En slankning af omkostningerne ved at drive nettet er ved at blive gennemført, men kommer for sent til, at man kan klare skærene uden en øjeblikkelig økonomisk saltvandindsprøjtning. Det har aldrig været muligt for DjurslandS.net at åbne en kassekredit eller optage et lån, idet alle pengeinstitutter stiller krav om sikkerhed i fast ejendom, og det er foreningen ikke i besiddelse af.
DjurslandS.net er ellers en stor succes. På 20 måneder har frivillige selvhjælpsgruppe ud over hele Djursland skabt over 150 radiodækningsområder, der tilsammen dækker det meste af Djursland og giver mere end 2.200 husstande konstant trådløs bredbåndsadgang til Internettet for 100 kr. om måneden, betalt kvartalsvis forud. Et startgebyr på 2.000 kr. pr. husstand sikrer midler til etablering af et dækningsområdes fælles trådløse knudepunkt og den videre infrastruktur og til alt det nødvendige grej, som foreningen udlåner til husstanden, så den kan være bredbåndstilsluttet nettet trådløst døgnet rundt.
Da de indledende etableringsomkostninger var meget store, har man fra starten af sat sig i gæld - velvidende at den kunne fjernes efterhånden som stadig flere indbetalte deres indskud og kvartalsabonnement.
Det blev hurtigt nødvendigt med en stab af daglige medarbejdere til at danne og betjene de frivillige selvhjælpsgrupper. Denne stab var i starten baseret på aktiveringsordninger og lignende, som var uden omkostninger for foreningen, men gennem myndighedernes krav om indgåelse af aftaler om forventet senere aflønning - om end udsat igen og igen - begyndte bordet fra starten af 2004 at fange. Flere daglige medarbejdere kom på løn med det resultat, at omkostningerne, trods stor vækst i brugerantallet, blev ved med at være lige så store som indtægterne, og således blev der ikke endnu overskud til at nedbringe den oprindelige gæld, sådan som der ellers var kalkuleret med.
2.200 brugere
af folkenettet
Med 2.200 brugere - indtil nu - der betaler 300 kr. forud i kvartalet, råder foreningen ellers hvert kvartal over 660.000 kr., eller 2.640.000 kr. om året, til ren drift idet etablering klares fint alene med indskudsmidlerne.
Den sum, som man er bagud med i betalingerne for driftsydelser, svarer omtrent til de midler brugerne betaler forud for ét kvartals Internetadgang.
For at blive i stand til at fjerne dette kvartal-lange efterslæb og fremover kunne betale til tiden, fyres nu flere lønnede medarbejdere, og der skæres ned på udgifterne til driftscenter, samtidig med at Internetadgangen forbedres, mens udgifterne til den søges reduceret betydeligt, gennem genforhandling af leverandørkontrakterne.
– Men det kommer til at tage nogen tid før disse sparetiltag fjerner efterslæbet, og den tid har vi ikke længere, idet kreditorerne er blevet utålmodige. Så uden en stor kassekredit eller et stort lån, som stødpude, risikerer vi, at nettet nu slås ihjel, - her lidt før økonomisk balance ellers vil indfinde sig, siger projekt-koordinator Charlotte Holst.
Gennem de seneste 4 år har Bjarke Nielsen personligt - sammen med mange andre ildsjæle - lagt et kæmpe frivilligt og ulønnet arbejde i etableringen af Djurslands folkenet, og han er sikker på, at det sidste lille nøk sagtens kan lykkes, og ønsker derfor at påtage sig ansvaret for at fjerne leverandørgælden gennem at optage et passende personligt lån og viderelåne midlerne til DjurslandS.net. Men som en person, der ikke har haft tid til at skaffe sig selv fast ejendom, behøver han opbakning fra folk med mulighed for, og tilstrækkelig tillid til, at kunne og ville kautionere for et mindre eller større beløb. Derfor håber han på at mange vil henvende sig til ham hurtigst muligt, for at give ham en håndsrækning, som han ubeskåret kan give videre til folkenettet.
Nye vedtægter
På grund af den seneste tids tumult i DjurslandS.net’s organisation kunne man have sin tvivl om hvorvidt DjurslandS.net vil tilbagebetale et sådant lån. På den ekstraordinære generalforsamling torsdag d. 17. februar i Nørre Djurs Hallen, vil der med al sandsynlighed blive vedtaget nye vedtægter, som lægger ansvaret for beslutninger og økonomi ud i hver af de 9 egnsnet, men samtidig skal disse skrive kontrakter med DjurslandS.net og heri vil indgå, at egnsnettene forpligtes til at indbetale 20% til DjurslandS.net af al abonnementsindbetaling, til fortsat drift af det fælles driftscenter, og 16% til gældsafvikling. Andre 20% og 16% skal gå til henholdsvis Internettrafik og til lokal vedligeholdelse og fornyelse af grej. 20% går til moms og de sidste 8% går i en lokal pulje som økonomisk stødpude og vil kunne anvendes til udvikling. Tilbagebetaling af lånet sikres således gennem kontraktlige bindinger.
DjurslandS.net er i økonomiske vanskeligheder. Her ses to af ildsjælene i projektet, Charlotte Holst og Bjarke Nielsen. Sidstnævnte er villig til at optage et personligt lån for at få afviklet noget gammel gæld i foreningen, men han har i så henseende brug for kautionister for at kunne få bevilget lånet.
Kilde: grenå bladet
rex
05/05 2023
