Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

VALG: Tak for kampen, tak for tilliden

I sidste uge fortalte vi om den lokale socialdemokrat Jan Petersens flotte valg. I dag har sendt os følgende indlæg med tak for opbakningen:

Jeg vil gerne takke de utroligt mange vælgere, som stemte personligt på mig ved folketingsvalget.
Hver eneste stemme var med til at sikre, at jeg kan fortsætte mit arbejde i folketinget, og jeg vil gøre mit bedste for at leve op til de forventninger, som I med rette må have til mig. At se for sig næsten 6.500 vælgere stå i en stemmeboks og sætte deres helt eget kryds forpligter.

Det var opmuntrende at gå personligt frem, når mit parti går tilbage. Selvfølgelig er jeg skuffet over, at Danmark ikke fik et regeringsskifte, men jeg glæder mig over, at tilbagegangen er mindre på Djursland som helhed, og at vi på flere valgsteder direkte brød tendensen og gik frem. Det gælder bl.a. valgstederne i Grenaa Kommune.

Jeg er meget bevidst om, at mit mandat frem for alt knytter sig til en forventning om, at jeg vil gå i samarbejde med andre om at skabe fremgang på Djursland. Det gælder virksomheder, faglige organisationer og de andre politiske partier på Djursland. Derfor glæder jeg mig også over, at Venstre fik valgt Anne-Mette Winther Christiansen.

Nu skal vi så i gang med arbejdet. Kommunalreformen står lige for, og det vil især være de opgaver, som flytter fra amtet til staten, som vi lokalt skal være opmærksomme på. Den videre udbygning af vejnettet skal på dagsordenen, og vi må heller ikke glemme de udgifter, som selve kommunalreformen vil påføre vore to nye kommuner. Hvorledes de skal finansieres, bør blive et centralt politisk spørgsmål.

Jeg tror, der kunne være behov for, at vi lokalt valgte folketingsmedlemmer og borgmestrene på Djursland mødtes og drøftede den nærmeste fremtid og i øvrigt gjorde det til en fast procedure, så vi på tværs af partiskel kan gøre det, som vores mandat også indeholder, nemlig at vi også er Djurslands medlemmer i folketinget.

Kilde: Indsendt til Djurslands Netavis d. 17. februar af

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam