Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

FOF Djursland afholder generalforsamling

Af skoleleder Lene Fribo
Tirsdag den 8. marts kl. 19.00 afholdes generalforsamling og deltagere på vore mange hold er meget velkomne. I henhold til Folkeoplysningsloven skal kursusdeltagerne sikres medindflydelse på de aktiviteter, der udbydes.


Derfor skal der på generalforsamlingen vælges en deltagerrepræsentant til bestyrelsen for det næste år. Så mød op og gør din indflydelse gældende - vi lover det er meget spændende.
Vi skal tirsdag den 22. februar opleve Skt. Petersborg - en pragtby med palæer, paladser, kirker og katedraler. Byen har i 2004 fejret sit 300 års jubilæum, og byen har aldrig taget sig flottere ud.
Den er virkelig et besøg værd, så hvorfor ikke tage med, når FOF 5. maj drager af sted på en 8 dages kulturrejse til Skt. Petersborg - i selskab med den erfarne guide Anita Mosfeldt Laursen. Detaljeret program kan rekvireres ved FOF.
Voksne og børn sammen på samme kursus: På et 2-dages kreativt malekursus i vinterferien vil Eva Maria Larsson undervise i GD’s gamle lokaler i Grenaa, og her er der plads til de helt store armbevægelser.
Vær også med - i H. C. Andersens fodspor i Italien - når maler og grafiker Morten Skovmand tager os med gennem Italien fra de skæve tårne i Bologna til Rom og Napoli og lytter til beskrivelser fra en digters basar. I lysbilleder ser vi på H. C. Andersens skitser kombineret med andre maleres billeder og fotos af stederne fra i dag. Dette arrangement afholdes 2 steder - onsdag 23. februar på Restaurant Meineches i Grenaa. I dette arrangement er inkluderet en lækker italiensk gourmetmenu. Det andet arrangement afholdes torsdag den 24. februar på Glasmuseet i Ebeltoft og i dette arrangement står vinspecialisten Walter klar med en smagning af vine fra H. C. Andersens Italien.
Kan du hjælpe hvis din kollega, et familiemedlem eller blot en forbipasserende pludselig falder om og har behov for vigtige førstehjælp. Hvis ikke har du nu mulighed for at tilmelde dig et 12-timers førstehjælpskursus, som FOF tilbyder i samarbejde med Dansk Røde Kors i Grenaa. Undervisningen foregår enten 4 tirsdage eller 2 lørdage og undervisningen starter i uge 8.
Snart er foråret på vej. Har du garderoben på plads? Ellers kan du på 5 torsdage lære design med nål og tråd i Grenaa. Påsken nærmer sig også med hastige skridt. Anette Laursen fra Grenaa Plantecenter vil på 3 tirsdage vise dig, hvordan du får forårs- og påskedekorationerne på plads. Har du lyst til at få dekorationerne på plads på én dag vil Erik Markussen fra Sct. Clements Idebutik i Århus vise dig alle de nye trends og dekorative ideer indenfor blomster en søndag i marts. Dette kursus foregår i Rønde.
Er du stresset? Har du rod i dit liv? Så er der også hjælp at hente ved FOF.
På et stress-styrings kursus i Grenaa lærer du at blive bedre til at planlægge din tid og dine ressourcer og på at gøre dine mål mere synlige og realistiske. Kurset foregår i Kulturhuset Pavillonen i weekenden 26. + 27. februar.
I Ebeltoft kører en work-shop på 2 lørdage, hvor du ved hjælp af Neo Feng Shui - en ældgammel kinesisk visdom - lærer om enkel boligindretning. Kurset starter lørdag den 26. februar på Brændpunktet i Ebeltoft. Blandt meget, meget andet.
Tilmelding og yderligere information på www.fof-djursland.dk eller ved henvendelse på telefon 86 32 55 88. FOF Djursland har masser af kurser på bedding her i resten af februar måned - og holder i øvrigt generalforsamling den 8. marts, hvor alle deltagere på FOF’s kurser er velkomne.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam