Rougsoeportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Grønt lys fra byrådet i Midtdjurs Kommune til et udviklingsprojekt til en milliard kroner!

Midt på Djursland - ti minutters gang fra Djurs Sommerland - skal der opføres et luksus-golfcenter med integrerede ferieboliger for golf-entusiaster og andre, der ønsker en speciel ferieoplevelse. Et byggeri, der overstiger en milliard kroner og totalt set dækker et areal på 171 ha., hvilket svarer til ca. 265 fodboldbaner.

Djurs Golf Resort bliver ifølge projektmageren Poul Anker Lübker Nordeuropas største af sin art.
Det store projekt blev endelig godkendt onsdag aften i sidste uge et byrådsmøde i Midtdjurs Kommune, hvor lokalplanen var til afstemning.
- Med projektets endelige godkendelse er der skabt mulighed for, at danske og europæiske golfere, turister og familier kan få sig en uovertruffen ferieoplevelse i naturskønne omgivelser, siger Poul Anker Lübker.
Djurs Golf Resort bygges op omkring tre eller fire 9-huls-golfbaner, som designes af en af verdens mest anerkendte golfarkitekter.
- Et faktum, der betyder, at selv garvede golfspillere kan imødese en unik udfordring. Anlægget bliver desuden dimensioneret, så der kan afholdes store internationale golfturneringer, siger Poul Anker Lübker.
På arealerne bygges der også luksusferiehuse og hotellejligheder, som integreres i området. Der bliver tale om 300-550 ferieboliger, der alle vil få udsigt over golfanlægget. En væsentlig del af projektet rummer desuden rekreative elementer som subtropisk badeland, wellness-center, legeland og restauranter - alt udført i luksuskvalitet. Feriebyen kommer til at rumme 2.200 sengepladser.
- Projektet vil naturligt tiltrække mange danske og udenlandske turister. Djurs Golf Resort vil komplementere og forstærke de øvrige turistattraktioner, der allerede findes i området. F.eks. Djurs Sommerland, som ligger i gå-afstand fra området, siger Poul Anker Lübker, og fortsætter:
- Djurs Golf Resort er placeret i et skønt naturområde, og det er derfor vigtigt at værne om harmonien i området. Derfor bliver store dele af beplantning, terræn og landskab bevaret, og forholdene for tre sjældne paddearter optimeres, således at deres leve- og ynglevilkår forbedres, siger han.
Borgmester Kim Dalgaard Poulsen, Midtdjurs Kommune, siger følgende om projektet:
- Det nye golf- og oplevelsescenter betyder mange nye arbejdspladser for området. Dels med etableringen af projektet og dels med den daglige drift. Når det står færdigt, kan Djursland - foruden sin enestående natur - tilbyde en bred vifte af attraktive tilbud til aktive turister.
Jeg vil betegne det nye golfcenter som en af de største begivenheder i kommunens historie, udtaler borgmesteren.
Hvad sker der nu? De første prøvehuse forventes at være klar i foråret 2006 og alle aktiviteterne i Djurs Golf Resort forventes i sving i sommeren 2007.
Milliard-projektet Djurs Golf Resort fik onsdag i sidste uge grønt lys af byrådet i Midtdjurs Kommune i form af en lokalplan-godkendelse.

Kilde: grenå bladet

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam